Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

01 jul. 2022

Procesbevillingsnævnet

Opholdsforbud på serveringssteder og i nattelivszoner

Procesbevillingsnævnet har den 30. juni 2022 meddelt en tiltalt person begrænset tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 18. maj 2022 (S-0519-22).

Efter straffelovens § 79 c, stk. 2, jf. stk. 1, kan den, der idømmes fængselsstraf eller anden strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende karakter for bestemte kriminalitetsformer, idømmes et forbud mod i tidsrummet fra klokken 24:00 til 05:00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i natteliv‍‌szoner udpeget i medfør § 6 b i lov om politiets virksomhed.

Den tiltalte, der var tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, blev sigtet og senere tiltalt for blandt andet vold i nattelivet, og anklagemyndigheden nedlagde i den forbindelse påstand om idømmelse af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c.

Byretten idømte fængsel, men ikke opholdsforbud

Byretten idømte den tiltalte fængsel i 60 dage for blandt andet vold i nattelivet ved i august 2021 – i forlængelse af, at den tiltalte havde opholdt sig på et værtshus – at have tildelt en mand et slag i ansigtet med flad hånd.

Ved dommen frifandt byretten den tiltalte for anklagemyndighedens påstand om opholdsforbud efter straffelovens § 79 c. Herved lagde byretten vægt på, at den tiltaltes tidligere straffe for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, og § 288, stk. 1, nr. 1, ikke angik forhold, der var begået i nattelivet eller i tilknytning til hans færden i nattelivet.

På denne baggrund og efter karakteren af det pådømte forhold, fandt byretten efter en konkret vurdering, at et opholdsforbud ikke ville være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed.

Landsretten idømte opholdsforbud

Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angik skyldsspørgsmålet og strafudmålingen.

Om opholdsforbuddet udtalte landsretten, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed, herunder om det må antages, at der er fare for, at den tiltalte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Efter en samlet vurdering af den tiltaltes tidligere straffe sammenholdt med omstændighederne, hvorunder den nu begåede vold var sket, idømte landsretten den tiltalte et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c med en varighed på 3 måneder.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/10867.