Registrering af medmoderskab

To samlevende kvinder havde med henblik på at få et barn fundet frem til en sæddonor gennem en hjemmeside. Kvinderne tog herefter kontakt til egen læge med henblik på, at den ene kvinde skulle insemineres. Kvinderne foretog herefter inseminationen i privat regi efter aftale med den praktiserende læge. I juli 2020 anmodede kvinderne Familieretshuset om at registrere den gravide kvindes samlever som medmoder til det barn, som kvinden bar. Kvinderne blev gift i december 2020, og barnet blev født i februar 2021.

Familieretshuset traf i oktober 2020 afgørelse om at afvise at registrere medmoderskabet. Familieretshuset begrundede afgørelsen med, at der ikke blev givet korrekt samtykke, inden den assisterede reproduktion blev påbegyndt, ligesom der ikke havde medvirket en sundhedsperson ved inseminationen. Kvinderne påklagede herefter Familieretshusets afgørelse til familieretten.

Familieretten fandt, at samleveren ikke kunne registreres som medmoder til barnet

Retten anførte, at man i sagen skulle tage stilling til, om den foretagne behandling skete inden for rammerne af børnelovens § 27 a, og i denne forbindelse om lov om kunstig befrugtning var blevet overholdt, og om behandlingen foregik under en sundhedspersons ansvar, herunder om opgaven blev delegeret til parterne af deres læge.

Byretten fandt herefter, at lov om assisteret reproduktion på flere områder ikke var blevet overholdt, samt at der ikke var tale om en reel delegation af opgaven, men derimod en vejledning i selvadministration.

Henset til, at væsentlige garantier i lov om kunstig befrugtning ikke var overholdt, herunder vejledning af sæddonoren og til dels af parterne, sammenholdt med, at parterne selv forestod behandlingen, og denne derfor ikke foregik under en sundhedspersons ansvar, var bestemmelsen i børnelovens § 27 a, stk. 1, jf. stk. 1, ikke overholdt. Det var derfor rettens opfattelse, at parternes anmodning om registrering af medmoderskab ikke kunne tages til følge.

Landsretten stadfæstede familierettens afgørelse

Landsretten lagde til grund, at kvinderne inden inseminationen havde en samtale med egen læge om behandlingen, men at lægen ikke havde været i kontakt med donoren, og at lægen i øvrigt ikke var involveret under forløbet i forbindelse med foretagelsen af selve inseminationen. Det blev herefter lagt til grund, at inseminationen blev foretaget af kvinderne selv, uden at der var en læge eller en anden sundhedsperson til stede.

På denne baggrund – og uanset at lægen havde erklæret, at inseminationen blev foretaget under dennes ansvar – fandt landsretten, at inseminationen ikke kunne anses for foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar i overensstemmelse med betingelserne i børnelovens § 27 a, jf. lov om assisteret reproduktion. Betingelserne i børnelovens § 27 a for, at ægtefællen kunne blive registreret som medmor, fandtes herefter ikke opfyldt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr.´21/28348 og j. nr. 21/28747.