Forbedrings- og vedligeholdelsesbegrebet i andelsboligforeningsloven

Til brug ved et salg af en andelslejlighed havde en vurderingsmand anført en række udførte arbejder som forbedringer i vurderingsrapporten.

Andelslejligheden blev herefter solgt, og køber anlagde efterfølgende sag mod sælger, da køber fandt, at sælger havde taget en overpris for andelslejligheden. Under sagen skulle der tages stilling til, om de udførte arbejder skulle kategoriseres som forbedringsarbejder, der i udgangspunktet kunne tillægges maksimalprisen, modsat vedligeholdelsesarbejder der i udgangspunktet ikke kunne tillægges maksimalprisen.

Køber henviste blandt andet til, at det var en juridisk vurdering, om der forelå en forbedring, hvorfor vurderingsmandens tekniske rubricering af de omtvistede arbejder ikke uden videre kunne lægges til grund, og at arbejderne ikke havde tilført lejligheden nogen værdi og måtte henhøre under sælgers vedligeholdelsesforpligtigelse.

Byretten fandt, at de omtvistede arbejder ikke var almindelig vedligeholdelse og frifandt sælger 

På baggrund af vurderingsmandens og sælgers forklaring samt den udarbejdede vurderingsrapport og de underliggende fakturaer fandt byretten, at køber ikke havde ført bevis for, at de omtvistede arbejder kunne henføres til almindelig vedligeholdelse, hvorfor sælger havde kunnet medtage arbejderne som forbedringer. Byretten tog herefter sælgerens frifindelsespåstand til følge.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten tiltrådte efter bevisførelsen og af de grunde, der var anført af byretten, at køberen ikke havde godtgjort, at de omtvistede arbejder udgjorde almindelig vedligeholdelse. Landsretten tiltrådte herefter, at arbejderne udgjorde forbedringer, hvorfor køber ikke havde betalt en overpris for andelslejligheden. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/00251.