Udvisning for bestandig af 62-årig brite for blandt andet våbenbesiddelse

I en tilståelsessag i byretten erkendte tiltalte, at han i juni 2021 på sin bopæl under særligt skærpende omstændigheder havde besiddet en pistol, en revolver og et oversavet jagtgevær – alle med tilhørende skarpe patroner – samt et haglgevær, ligesom han på sin bopæl havde besiddet ca. 900 gram hash og skunk delvist med henblik på videreoverdragelse. Tiltalte erkendte desuden, at han på sin bopæl, uden politiets tilladelse, havde besiddet en kniv udformet som et kreditkort, et knojern, to pebersprays og et kanonslag, samt flere jagtpatroner, haglpatroner, løsskudspatroner og skarpe patroner.    

Tiltalte var født og opvokset i England. I 1995 flyttede han sammen med sin danske hustru til Danmark, hvor de sammen fik fire børn. Tiltalte blev senere skilt, og børnene var nu i alderen ca. 20-26 år og boede i Danmark. Derudover havde tiltalte i England to voksne børn – hvoraf han alene havde kontakt med det ene barn – fra tidligere forhold og et barnebarn. Tiltalte, der ikke var tidligere straffet, havde haft flere perioder med beskæftigelse i Danmark og beherskede dansk i tale og på skrift.

Byretten tildelte tiltalte en advarsel om udvisning

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder.

Efter en samlet vurdering af på den ene side karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og den fastsatte straf og på den anden side tiltaltes tilknytning til Danmark over for hans tilknytning til England, herunder at tiltaltes nærmeste familie var i Danmark, fandt byretten, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Byretten tildelte på den baggrund tiltalte en advarsel om udvisning.

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om skærpelse, herunder således at tiltalte blev udvist ubetinget af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte påstod stadfæstelse. 

Landsretten udviste tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig

Landsretten – der tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at straffen var fastsat til fængsel i 2 år og 9 måneder – lagde blandt andet til grund, at tiltalte levede de første 35 år af sit liv i England, hvor han havde gået i skole og haft en række forskellige jobs, ligesom han ca. én gang om året var i England for at besøge sit barn og barnebarn. Landsretten fandt, at tiltalte måtte anses for at have en ganske stærk tilknytning til England, og at han måtte anses for at have gode forudsætninger for at genetablere sig i England.

Fire voterende dommere fandt efter arten og den betydelige grovhed af tiltaltes kriminalitet, sammenholdt med hans tilknytning til henholdsvis England og Danmark, at de samfundsmæssige hensyn, som talte for udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn til tiltaltes privatliv og familieliv, der talte imod udvisning. Én voterende fandt, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig med sikkerhed ville være et uproportionalt indgreb i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men at udvisning med indrejseforbud i 6 år ville være et proportionalt indgreb, mens én voterende fandt, at tiltalte alene skulle tildeles en advarsel om udvisning. Landsretten traf afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/07518.