Afgrænsning af et færdselsuheld omfattet af et køretøjs objektive ansvar

Borgeren var passager i en 3-dørs bil, hvor hun sad på bagsædet sammen med en medpassager. Der blev på køreturen foretaget et stop, hvor blandt andet medpassageren, som borgeren sad på bagsædet sammen med, steg ud af køretøjet. Samtidig med, at borgeren forsøgte at stige ud af køretøjet i samme side som medpassageren, smækkede medpassageren køretøjets dør, hvilken ramte borgeren i hovedet og medførte skade på borgeren. 

Borgeren stævnede efterfølgende blandt andet forsikringsselskabet, hvor køretøjet var ansvarsforsikret, med henblik på at få dækket sine udgifter i forbindelse med skaden forvoldt ved hændelsen. Borgeren anførte, at skaden var forvoldt ved et færdselsuheld, der var omfattet af det objektive ansvar i medfør af færdselslovens § 101, stk. 1, efter hvilken bestemmelse den ansvarlige for et motorkøretøj skal erstatte skader, som køretøjet volder ved blandt andet færdselsuheld.

Byretten frifandt køretøjets forsikringsselskab for erstatningsansvar

Byretten udtalte med henvisning til en højesteretsdom fra 2010, at forudsætningen for, at en skade på en passager kan betegnes som forvoldt ved et færdselsuheld, og derved omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1, er, at forholdet skal være kørselsmæssigt usædvanligt. Retten fandt, at det under sagen ikke var godtgjort, at uheldet, der var sket i forbindelse med udstigningen af køretøjet, var sket under omstændigheder, der kan betegnes som kørselsmæssigt usædvanlige.

Borgeren ankede byrettens dom for så vidt angår søgsmålet mod køretøjets forsikringsselskab til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten udtalte som byretten, at en skade, for at være omfattet af det objektive ansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1, skal være forvoldt ved et færdselsuheld, og henviste ligeledes til, at Højesteret tidligere har anført, at det forudsættes, at der skal foreligge et forhold, der kan karakteriseres som kørselsmæssigt usædvanligt.

Landsretten tiltrådte herefter, at borgeren ikke havde godtgjort, at uheldet var sket under omstændigheder, der kan karakteriseres som kørselsmæssigt usædvanligt, hvorfor skaden ikke var forvoldt ved et færdselsuheld omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/02269.

Afgørelsen er trykt i U 2022.1097 V.