Bil med passager flygtet fra påkørsel af cyklist, der kom i livsfare

I medfør af straffelovens § 253, stk. 1, straffes blandt andet den, der, selvom det var vedkommende muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Efter bestemmelsens stk. 2, straffes den der overtræder stk. 1, i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, med fængsel indtil 2 år.

Tiltalte var passager i en bil, der påkørte en cyklist, der kom i livsfare, hvorefter bilen kørte omtrent 100 meter længere frem og blev standset. Tiltalte samt bilens øvrige passagerer steg ud af bilen, og kort efter steg de på ny ind i bilen, uden at have været henne ved offeret, og kørte videre.

Anklagemyndigheden rejste herefter tiltale mod bl.a. tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1.

Der var under sagens behandling uenighed om, hvorvidt tiltalte eller medtiltalte var fører af bilen på tidspunktet for påkørslen.

Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 1, og idømte tiltalte fængsel i 40 dage.

Byretten fandt, at det ikke var godtgjort, hvem der var fører af bilen, men at både tiltalte og medtiltalte var til stede i bilen. Retten fandt endvidere, at tiltalte ikke kunne undgå at bemærke påkørslen, og at have anset det for overvejende sandsynligt, at cyklisten var i øjensynlig livsfare, henset til påkørslens voldsomhed. Retten fandt yderligere, at tiltalte, som passager, senest da bilen blev standset, kunne have reageret på ulykken.

Byretten anførte, at straffelovens § 253, stk. 2, ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen vedrører trafikanter, og derved føreren af bilen, men at personer, der overværer et uheld, herunder passagerer, har en pligt til at hjælpe efter straffelovens § 253, stk. 1, og fandt derfor tiltalte skyldig for overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 1.

Landsretten ændrede byrettens dom og idømte tiltalte fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1.

Landsretten lagde som byretten til grund, at tiltalte var passager i bilen på tidspunktet for påkørslen.

Landsretten anførte for så vidt angår afgrænsningen af begrebet trafikant, at der hverken i forarbejderne til bestemmelsen eller i øvrigt er grundlag for at tolke begrebet indskrænkende i forhold til, hvordan begrebet i øvrigt fortolkes på færdselslovsområdet, hvor en passager ligeledes anses for at være trafikant. Landsretten anførte hertil videre, at en forpligtelse efter straffelovens § 253, stk. 2, ikke er betinget af, at trafikanten har ansvaret for uheldet, men at øvrige personer, herunder passagerer, ligeledes har en forpligtelse derefter.

Landsretten fandt, at tiltalte vidste, at cyklisten blev påkørt, og må have indset, at det var overvejende sandsynligt, at pågældende var i øjensynlig livsfare, da han og hans medtiltalte fortsatte deres kørsel og flygtede fra gerningsstedet, og fandt således tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/06787.

Afgørelsen er trykt i U 2022.1909 V.