Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

22 sep 2022

Procesbevillingsnævnet

Fortsat varetægtsfængsling på grund af kollusionsfare

Procesbevillingsnævnet har den 21. september 2022 meddelt en tiltalt person tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 15. august 2022 (S-1776-22).

I maj 2022 bestemte byretten ved et grundlovsforhør, at den tiltalte, der på daværende tidspunkt var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 225, jf. § 218, og § 232, ved i perioden fra 24. december 2021 til 20. maj 2022 at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin middelsvært mentalt retarderede adoptivdatter, skulle varetægtsfængsles efter retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3, idet der var bestemte grunde til at antage, at han på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at påvirke vidner, herunder navnlig den forurettede og den forurettedes mor.

Tiltale blev rejst i juni 2022, og hovedforhandlingen blev afholdt den 11. august 2022. Under hovedforhandlingen afgav blandt andet den tiltalte og den forurettedes mor forklaring, ligesom der blev afspillet en videoafhøring af den forurettede. Alle afhøringer i sagen blev således foretaget.

Da der ikke var afsat tilstrækkelig tid til at færdiggøre spørgsmålet om den tiltaltes skyld, blev fortsat hovedforhandling berammet til foretagelse den 29. september 2022.

Byretten varetægtsfængslede indtil dom

Byretten afsagde herefter i forlængelse af retsmødet den 11. august kendelse om fortsat varetægtsfængsling efter retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3, af den tiltalte, indtil der er afsagt dom i sagen.

Herved lagde byretten vægt på, at den tiltalte havde erkendt sig delvis skyldig i den rejste tiltale, at den forurettede er den tiltaltes adoptivdatter og indtil for nylig havde bopæl samme sted som den tiltalte, samt at den tiltalte er samlevende med den forurettedes mor, der også er værge for den forurettede.

Ud fra en samlet vurdering fandt retten, at det måtte befrygtes, at den tiltalte på fri fod kunne og ville påvirke vidner i sagen, herunder navnlig den forurettede med det formål at tilskynde den forurettede til at ændre sin forklaring. Byretten bemærkede i den forbindelse også, at den forurettede er en særlig sårbar person.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om varetægtsfængsling indtil dom og lagde herved vægt på, at der efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder var bestemte grunde til at antage, at den tiltalte på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at påvirke andre.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/16533.