Pligten til på forlangende at vise vs. overgive sit kørekort til politiet

En mand, som blev standset af politiet i forbindelse med en hastighedsovertrædelse, blev bedt om at vise sit kørekort. Manden nægtede at overgive kørekortet, men tog kørekortet frem og sagde, at politiet kunne se det på afstand.

Manden blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 2. pkt. Under afhøringen forklarede han, at han ikke ville overgive kørekortet, da han havde læst, at han ikke havde pligt til hertil. Han henviste efterfølgende også til, at han ikke var forpligtet til at overgive kørekortet til politiet, da hans fulde CPR-nummer fremgik heraf, hvilket han ikke var forpligtet til at vise.

Der blev udfærdiget et bødeforelæg for overtrædelse af hastighedsgrænsen samt for at have undladt på forlangende at vise sit kørekort til politiet. Manden gjorde indsigelse, hvorefter sagen blev sendt til behandling ved byretten.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf, og manden påstod frifindelse i forholdet om ikke at vise kørekortet til politiet.

Byretten idømte manden en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 2. pkt.

Byretten bemærkede, at formålet med reglen i færdselslovens § 56, stk. 1, 2. pkt., var at sætte betjenten i stand til at kontrollere, om føreren havde en gyldig førerret til det pågældende køretøj.

Byretten fandt, at denne kontrol alene kunne udføres ved, at manden udleverede kørekortet til betjenten og lagde herved vægt på, at kortets ægthed alene kunne fastslås ved en fysisk kontrol af kortet.

Det forhold, at mandens førerret kunne fastslås ved et opslag i politiets systemer, og at manden i medfør af retsplejelovens § 750, 2. pkt., generelt ikke var forpligtet til at oplyse de sidste cifre i sit CPR-nummer, kunne i situationen omfattet af færdselslovens § 56, stk. 1, ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt, at færdselslovens § 56, stk. 1, 2. pkt., indebar, at politiet skulle sikre sig, at føreren havde erhvervet førerret, og at det foreviste kørekort var ægte. Uanset at spørgsmålet om førerret også kunne fastslås ved opslag i politiets registre på baggrund af oplysning om navn og fødselsdato, fandt landsretten, at kontrollen af kortets ægthed alene kunne udføres ved, at kortet blev overgivet til politiet med henblik herpå.

Bestemmelsen indebar således en pligt for føreren til at overgive sit kørekort til politiet, og landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/12928.