Yderligere sager om beslaglæggelse med henblik på tredjemandskonfiskation

I hver af de tre sager sigtede politiet en person for en overtrædelse af færdselsloven, der efter bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal medføre konfiskation af køretøjet. Efter bestemmelsens 2. pkt., gælder dette også i tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende.

I den første af sagerne var køretøjet ejet af en biludlejningsvirksomhed, der havde udlejet bilen til en virksomhed, som havde videreudlejet den til føreren, der blev sigtet for overtrædelse af blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, og straffelovens § 252.

I den anden sag havde bilens ejer udlånt den til en ven, og bilen blev ført af vennens kæreste, der blev sigtet for at have overskredet den tilladte hastighedsgrænse med mere end 100 %.

I den tredje sag var køretøjet ejet af et polsk leasingfirma, der havde leaset det til et polsk lastvognsfirma. Køretøjet blev ført af en chauffør, der var ansat ved det polske lastvognsfirma. Chaufføren blev i januar 2022 dømt for spirituskørsel med en promille på mere end 2,00.

Politiet beslaglagde de tre køretøjer med henblik på konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., og indbragte efter anmodning fra blandt andet ejerne lovligheden af beslaglæggelserne for retten.

Byretterne godkendte beslaglæggelserne af de tre biler

Byretterne godkendte og opretholdt beslaglæggelserne af de tre motorkøretøjer, idet byretterne fandt, at konfiskation af motorkøretøjerne ikke ville være uforholdsmæssigt indgribende over for ejerne.

Landsretten stadfæstede i de to af sagerne og omgjorde den tredje

I den første og anden sag stadfæstede landsretten byretternes kendelser om godkendelse af beslaglæggelserne.

I den tredje sag omgjorde landsretten byrettens kendelse og ophævede beslaglæggelsen, idet landsretten efter en samlet helhedsvurdering fandt, at konfiskation af køretøjet måtte anses for uforholdsmæssigt indgribende. Herved lagde landsretten vægt på, at der ved de polske myndigheders udstedelse af EU-arbejdstilladelse til den pågældende chauffør var blevet indhentet en straffeattest på chaufføren, der var gjort bekendt med arbejdsgiverens nultolerancepolitik over for alkohol mv., og som havde underskrevet et tillæg til ansættelseskontrakten om, at indtagelse af alkohol mv. var bortvisningsgrund, samt at chaufføren straks efter kørslen i spirituspåvirket tilstand i Danmark blev afskediget, og at hans indtjeningsmuligheder herefter var begrænsede.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/04889, 22/12506 og 22/12361.

I den forbindelse henvises også til Procesbevillingsnævnets nyheder den 29. oktober 2021 og den 8. februar 2022 vedrørende tilladelse til kære til Højesteret i syv lignende sager.