Godtgørelse for rejseudgifter til forsvarer med begrænset rejseforbehold

En advokat med kontor i København var beskikket som forsvarer for en tiltalt efter dennes ønske i en straffesag om tyveri af særlig grov beskaffenhed, der blev behandlet ved Retten i Nykøbing Falster. Den tiltalte var under retssagen først placeret i Ringsted Arrest og dernæst i Vestre Fængsel i København. Beskikkelsen af advokaten som forsvarer skete med begrænset rejseforbehold, og der blev i den forbindelse ikke truffet bestemmelse om ophævelse af rejseforbeholdet, ligesom advokaten heller ikke efterfølgende anmodede byretten herom.

I forbindelse med byrettens afsigelse af dom i straffesagen anmodede advokaten om ca. 88.300 kr. i salær og godtgørelse for rejseudgifter. I sin salæropgørelse anførte advokaten blandt andet, at de faktiske rejseudgifter, herunder hans udgifter til/fra hovedforhandlingen i Nykøbing Falster, dannede grundlag for afregningen, eftersom en advokat med kontor i Nykøbing Falster ville have haft større rejseudgifter som følge af den tiltaltes placering først i Ringsted og dernæst i København.

Byretten tilkendte ikke godtgørelse for rejseudgifter til/fra hovedforhandlingen

Byretten fastsatte salæret og godtgørelsen for rejseudgifter til advokaten til ca. 70.700 kr. Byretten bemærkede, at rejseforbeholdet ikke var ophævet, hvorfor der ikke var tillagt salær for rejsetid i forbindelse med retsmøder afholdt ved fremmøde i Retten i Nykøbing Falster. Derudover anførte byretten, at der heller ikke var tillagt salær for telefonsamtaler med tiltalte.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om godtgørelse for rejseudgifter

Landsretten henviste indledningsvis til retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3. Det fremgår af disse bestemmelser, at såfremt parten anmoder om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer der ikke den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til, medmindre retten bestemmer andet.

Landsretten henviste dernæst til forarbejderne til retsplejelovens § 334, stk. 3, og fandt under hensyn hertil, at der ikke var grundlag for at tilkende advokaten godtgørelse for rejsetid og rejseudgifter i forbindelse med hovedforhandlingen ved Retten i Nykøbing Falster, idet en advokat antaget ved denne ret ikke ville have fået godtgjort disse udgifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3, jf. § 333, stk. 1, 2. pkt.

Det af advokaten anførte, hvorefter hans samlede rejseudgifter i sagen, herunder i forbindelse med fængselsbesøg i Ringsted Arrest og Vestre Fængsel, ikke havde oversteget de rejseudgifter, som en advokat med kontor inden for retskredsen ville have afholdt, kunne ikke føre til et andet resultat, idet landsretten bemærkede, at der ikke var spørgsmål om ophævelse af rejseforbehold.

Slutteligt fandt landsretten, at der efter det oplyste om baggrunden for en af telefonsamtalerne med tiltalte undtagelsesvis burde ydes salær i det konkrete tilfælde, og landsretten stadfæstede herefter byrettens afgørelse med den ændring, at det tilkendte salær blev forhøjet med ca. 2.500 kr.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/10236.