Om genoptagelse af dom om fuldbyrdelse af udenlandsk straffedom

En mand var i Frankrig idømt fængsel i 6 år for narkotikakriminalitet, og i marts 2020 bestemte byretten, at straffen på 6 års fængsel kunne fuldbyrdes i Danmark. Manden blev herefter overført til et fængsel i Danmark.

De franske myndigheder oplyste efterfølgende, at manden havde fået 13 måneder i strafnedsættelseskredit samt 90 dage og 60 dage i yderligere strafnedsættelseskredit.

I november 2020 traf Kriminalforsorgen afgørelse om strafberegning og foretog en afkortning af straffen med 544 dage. Ved afgørelse af 23. december 2020 omgjorde Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelsen om strafberegning fra Kriminalforsorgen og udtalte, at der ikke var hjemmel til at afkorte straffen med 544 dage.

Ved en tidligere kendelse ophævede byretten Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse om strafberegning. Byrettens kendelse blev kæret til Vestre Landsret, der ved kendelse af 1. september 2021 stadfæstede byrettens kendelse. Procesbevillingsnævnet har tidligere meddelt Direktoratet for Kriminalforsorgen tilladelse til at indbringe kendelsen fra Vestre Landsret til Højesteret. Der kan henvises til nævnets hjemmesidetekst af 12. april 2022 i sag 21/21443.

Manden anmodede efterfølgende byretten om genoptagelse af byrettens dom om fuldbyrdelse med henblik på berigtigelse, således at det af dommen skulle fremgå, at han havde afsonet 487 dage og af de franske myndigheder var blevet tildelt en strafnedsættelseskredit på i alt 18 måneder.

Byretten tog ikke anmodningen om genoptagelse med henblik på berigtigelse til følge

Byretten tog ikke mandens anmodning om genoptagelse til følge og udtalte i den forbindelse, at der i dommen alene var truffet afgørelse om, at straffen kunne fuldbyrdes i Danmark, og at betingelserne for genoptagelse efter § 54 b i lov om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union ikke var opfyldt, idet spørgsmålet alene angik forhold om afsoning og således ikke en ændring af grundlaget for den franske dom.

Byretten anførte, at det efter samme lovs § 58, stk. 2, endvidere måtte lægges til grund, at spørgsmål om afkortning i afsoning skulle træffes af Kriminalforsorgen.

På den baggrund, og da rettens kompetence efter retsplejelovens § 86, stk. 5, alene angik spørgsmålet om afkortning i tilfælde af, at den dømte havde været frihedsberøvet på anden vis end selve afsoningen i udlandet, fandt byretten, at der ikke var grundlag for at tage anmodningen om genoptagelse med henblik på berigtigelse til følge.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten lagde vægt på, at anmodningen om genoptagelse med henblik på berigtigelse ikke angik afkortning af den idømte straf begrundet i forhold omfattet af straffelovens § 86, stk. 5, eller § 29 b, stk. 2 og 3, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, ligesom at der ikke forelå ændrede forhold for dommen, der kunne begrunde en genoptagelse i medfør af samme lovs § 54 b. Landsretten stadfæstede herefter byrettens kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/38702.