Om konkurrencemyndighedernes afgrænsning af det relevante marked

I 2013 traf konkurrencemyndighederne afgørelse om, at konkurrencereglerne var blevet overtrådt i forbindelse med et udbud angående renovering af motorer til DSBs IC3-tog i 2010. Konkurrencemyndighederne traf således afgørelse om, at et tysk selskab havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til den omhandlede motor ved leveringsnægtelse og hindring af parallelimport, og at det tyske selskab samt det selskab, der var autoriseret og eksklusiv distributør af det tyske selskabs produkter i Danmark, havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler ved at have indgået aftale om hindring af parallelhandel og passivt salg af reservedele til det tyske selskabs forhandlernetværk.

De to selskaber lagde herefter sag an mod Konkurrencerådet med henblik på prøvelse af konkurrencemyndighedernes afgørelser.

Sø- og Handelsretten frifandt konkurrencemyndighederne

Sø- og Handelsretten anførte, at det relevante produktmarked med rette var afgrænset som sket til eftersalgsmarkedet for udbud af unikke reservedele til den omhandlede motor, der kun kunne erhverves via det tyske selskab. For så vidt angår spørgsmålet om dominans var det en konsekvens af den skete markedsafgrænsning, at det tyske selskab besad en markedsandel på 100 %, hvilket efter bevisførelsen svarede til det tyske selskabs egen opfattelse i 2010.

Retten fandt det godtgjort, at det tyske selskab i 2010 iværksatte leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel af de unikke reservedele, og at leveringsnægtelsen på grund af manglende mulighed for substitution af produkterne medførte udelukkelse af den effektive konkurrence på det beslægtede marked for reparation og vedligehold af de omhandlede motorer.

Retten tiltrådte herefter, at det tyske selskab havde misbrugt sin dominerende stilling.

Retten fandt det endvidere godtgjort, at det tyske og danske selskab indgik en aftale om hindring af parallelimport og passivt salg af reservedele til det tyske selskabs forhandlernetværk til brug for renovering og vedligehold af DSB-motorerne.

Aftalen var en separat aftale adskilt fra parternes vertikale aftale om det danske selskabs forhandlerforhold i øvrigt, og aftalen havde karakter af en aftale om markedsdeling og absolut områdebeskyttelse, hvorfor den ikke kunne nyde fritagelse efter § 2 i gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler, jf. forordningens artikel 4, litra b.

Retten tiltrådte på denne baggrund, at de to selskaber i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler havde indgået en aftale, der havde til formål at begrænse konkurrencen.

På denne baggrund blev Konkurrencerådet frifundet.

Landsretten ændrede Sø- og Handelsrettens dom således, at konkurrencemyndighedernes afgørelser blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved Konkurrencerådet

Landsretten fandt, at grundlaget for konkurrencemyndighedernes markedsafgrænsning og vurdering af spørgsmålet om dominerende stilling var så mangelfuld, at der var grundlag for at ophæve den del af Konkurrencerådets afgørelse, der angik det tyske selskabs misbrug af dominerende stilling, og at hjemvise denne del af afgørelsen til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Landsretten fandt endvidere, at det som følge af den mangelfulde markedsafgrænsning ikke var godtgjort, at markedstærsklen i den vertikale gruppefritagelsesforordning var overskredet. Videre anførte landsretten, at der efter ordlyden af forordningens artikel 4, stk. 1, litra b, ikke var grundlag for at anse det mellem de to selskaber aftalte for omfattet af begrænsningen i bestemmelsen, og at der heller ikke i forordningen i øvrigt eller praksis herom var holdepunkter for en sådan forståelse. Det fulgte heraf, at den mellem selskaberne indgåede aftale var omfattet af gruppefritagelsen, idet det som nævnt ikke var godtgjort, at selskabernes markedsandele oversteg tærsklen i forordningens artikel 3. Landsretten ophævede herefter også denne del af Konkurrencerådets afgørelse og hjemviste også denne del af afgørelsen til fornyet behandling ved Konkurrencerådet.

Landsretten ophævede derfor i det hele konkurrencemyndighedernes afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Konkurrencerådet.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/14368 og j.nr. 23/15980.