Fastsættelse af tillægsbøder i sag om momssvig

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

De tiltalte i sagen var tiltalt for en række forhold vedrørende overtrædelse af blandt andet straffelovens § 289, jf. momslovens § 81 og kildeskattelovens § 74, ved som direktører og daglige ledere i forskellige selskaber at have unddraget det offentlige moms ved udstedelse af falske fakturaer for blandt andet køb af mandskab og varer. Anklagemyndigheden nedlagde blandt andet påstand om fængselsstraf samt om, at de tiltalte skulle betale tillægsbøder svarende til én gang de unddragne beløb, som de hver især måtte dømmes for, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Byretten dømte de to tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 289

For så vidt angik tiltalte 1 fandt retten indledningsvist, at de fakturaer, som indgik i sagen, stort set undtagelsesfrit var fiktive og uden realitet. Herefter fandt byretten, at tiltalte 1 havde viden om de fiktive fakturaer, samt om anvendelsen af fakturaerne (dissens).

Byretten fandt herefter tiltalte 1 skyldig for et beløb på samlet 5.025.000 kr.

Byretten fastsatte straffen for tiltalte 1 til fængsel i 1 år og 3 måneder, hvor 1 år af fængselsstraffen blev gjort betinget. Tiltalte 1 blev herudover idømt en tillægsbøde på 5.025.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

For så vidt angik tiltalte 2 fandt retten indledningsvist, at tiltalte 2 havde en central ledende rolle i forhold til den daglige drift af virksomhederne, samt at tiltalte var fuldt ud bekendt med, at der blev udarbejdet fiktive fakturaer, samt at tiltalte havde fortsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger.

Byretten fandt herefter tiltalte 2 skyldig for et beløb på samlet 4.607.971 kr.

Byretten fastsatte straffen for tiltalte 2 til fængsel i 1 år og 3 måneder, hvor 1 år af fængselsstraffen blev gjort betinget. Tiltalte 2 blev herudover idømt en tillægsbøde på 4.600.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Byretten anførte for så vidt angik tillægsbøderne, at disse var størrelsesmæssigt fastsat til et niveau svarende til de unddragne beløb.

Landsretten stadfæstede i det væsentligste byrettens dom

For så vidt angik tiltalte 1 stadfæstede landsretten byrettens dom med den ændring, at straffen for tiltalte 1 blev forhøjet til en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder, hvor 1 år og 2 måneder af straffen blev gjort betinget. Landsretten fandt tiltalte 1 skyldig i yderligere to forhold, hvorfor tiltalte 1 blev fundet skyldig for et beløb på samlet 5.575.000 kr. Landsretten forhøjede som følge heraf den idømte tillægsbøde til i alt 5.575.000 kr.

For så vidt angik tiltalte 2 stadfæstede landsretten byrettens dom både i forhold til udmålingen af fængselsstraffen og tillægsbøden.

Landsretten bemærkede vedrørende tillægsbøderne, at der efter det fremkomne om de tiltaltes roller og sagens karakter i øvrigt ikke var grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type af sager.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/10488 og 22/10527.