Forskud på erhvervsevnetabserstatning ved modtagelse af ledighedsydelse

Skadelidte blev i 2011 afskediget fra sit arbejde som polititjenestemand på grund af PTSD.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidl. Arbejdsskadestyrelsen) har truffet en række afgørelser i sagen, herunder om anerkendelse af skadelidtes PTSD som en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikringsloven samt fastsættelse af skadelidtes varige mén og midlertidige erhvervsevnetab.

Skadelidte blev i 2012 bevilget fleksjob, og han var efterfølgende ansat i to fleksjobs, inden han igen overgik til ledighedsydelse.

Skadelidte anmodede, imens han modtog ledighedsydelse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om udbetaling af forskud på skadelidtes sikre, endelige erhvervsevnetab. Dette afviste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henvisning til, at loven ikke gav mulighed for at tilkende et sikkert tab af erhvervsevne for personer, der aktuelt modtog ledighedsydelse.

Byretten hjemviste sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Byretten fandt, at hverken ordlyden, forarbejderne eller de senere ændringer til bestemmelserne gav grundlag for at fastslå, at det var hensigten med bestemmelserne i § 17, stk. 3, om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og § 17 a, stk. 4, om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der er visiteret til fleksjob, at afskaffe muligheden for at give forskud på erstatning efter arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 3, (nu stk. 6).

Byretten fandt herefter, at bestemmelserne i arbejdsskadesikringslovens §§ 17, stk. 3, og 17 a, stk. 4, ikke udelukkede, at der blev ydet et forskud på den endelige erstatning for tab af erhvervsevne i en situation som den foreliggende, hvor skadelidte modtog ledighedsydelse.

Da byretten ikke fandt at have det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om størrelsen af skadelidtes sikre, varige tab af erhvervsevne, blev sagen hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at der blev truffet afgørelse om udbetaling af forskud på erstatning for skadelidtes tab af erhvervsevne.

Landsretten hjemviste sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Landsretten anførte, at det ikke fremgik af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, eller af forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og at afgørelsen derfor som udgangspunkt måtte bero på en samlet vurdering af skadelidtes forhold, herunder navnlig om der var sikkerhed for, at skadelidte som følge af arbejdsskaden havde et varigt erhvervsevnetab.

Landsretten fandt, at det var i strid med princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel) at forstå arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, således at det forhold, at skadelidte modtog ledighedsydelse i sig selv medførte, at skadelidte var afskåret fra at modtage forskud på erstatning for erhvervsevnetab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretog ikke herved et individuelt samlet skøn over skadelidtes forhold. Ifølge landsretten gav ordlyden eller forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens §§ 17 og 17 a heller ikke grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person var afskåret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi skadelidte var på ledighedsydelse.

Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde foretaget en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6, var opfyldt, fandt landsretten, at deres afgørelse burde tilsidesættes som ugyldig.

Som sagen var oplyst, fandt landsretten ikke grundlag for at vurdere om betingelserne for udbetaling af forskud i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, var opfyldt, og i givet fald, hvor stort et forskud, der skulle udbetales. Landsretten hjemviste herefter sagen med henblik på vurdering af, om skadelidte opfyldt betingelserne for at få udbetalt et forskud for erhvervsevnetab og i givet fald udmåling af størrelsen heraf.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/14505.