Fortolkning af 120-dagesreglen

En funktionær ansat i en virksomhed sygemeldte sig den 11. september 2018 fra arbejdet. Da funktionæren siden december 2017 i længere perioder havde været helt eller delvist sygemeldt, nåede hun med sygedagen den 11. september 2018 op på i alt 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder. Funktionæren genoptog arbejdet dagen efter. Den 1. oktober 2018 sygemeldte funktionæren sig på ny, hvorefter funktionæren var sygemeldt, indtil hun genoptog arbejdet den 3. oktober 2018. Den 29. oktober 2018 meldte funktionæren sig igen syg. Funktionæren blev samme dag opsagt med et forkortet varsel på en måned til fratræden den 30. november 2018 under henvisning til 120-dagesreglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, som i henhold til ansættelseskontrakten fandt anvendelse på ansættelsesforholdet.

Funktionæren mente, at opsigelsen var uberettiget, idet opsigelsen ikke var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, hvorfor funktionærens fagforbund som mandatar for funktionæren anlagde sag mod arbejdsgiveren med påstand om betaling af erstatning og godtgørelse for usaglig opsigelse.

Byretten frifandt arbejdsgiver

Byretten frifandt arbejdsgiveren. Byretten anførte i sin begrundelse, at det ikke kunne antages, at arbejdsgivers undladelse af at opsige funktionæren den 11. september 2018, forinden funktionæren mødte på arbejde igen den 12. september 2018, afskar arbejdsgiver fra at opsige med forkortet varsel ved fornyet sygdom.

Herefter fandt byretten, at betingelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om, at opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, var opfyldt, da arbejdsgiver opsagde funktionæren den 29. oktober 2018.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten ændrede byrettens dom. Landsretten anførte, at der hverken i funktionærloven eller i forarbejderne hertil direkte er taget stilling til, hvordan betingelsen om umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage skal forstås i en situation som den foreliggende, hvor funktionæren efter udløbet af de 120 sygedage, og inden opsigelse er sket, genoptager arbejdet for derefter på ny at blive sygemeldt.

Landsretten bemærkede herefter, at i tilfælde, hvor en funktionær efter udløbet af de 120 sygedage fortsætter med at være sygemeldt, følger det af retspraksis, at betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, skal forstås således, at der skal være tid for arbejdsgiveren til at konstatere, om betingelserne for opsigelse er opfyldt og overveje, om man ønsker at benytte opsigelsesadgangen.

Landsretten fandt, at en lignende betragtning efter omstændighederne kunne anlægges i en situation, hvor en funktionær efter udløbet af de 120 sygedage genoptager arbejdet og derefter på ny bliver sygemeldt.

Herefter fandt landsretten, at arbejdsgiver allerede efter udløbet af den 120. sygedag – det vil sige den 11. september 2018 – kunne have afgivet opsigelse efter 120-dagesreglen. Dette skete ikke, ligesom arbejdsgiver i forbindelse med den fornyede sygemelding den 1. eller 2. oktober 2018 ej heller opsagde funktionæren. Landsretten fandt herefter efter omstændighederne, at opsigelsen den 29. oktober 2018 – godt 1 ½ måned efter udløbet af den 120. sygedag – ikke var afgivet i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.

Betingelserne for den 29. oktober 2018 at opsige funktionæren med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2, var derfor ikke opfyldt, og funktionæren havde derfor krav på løn i en yderligere opsigelsesperiode på tre måneder og feriegodtgørelse heraf.

Arbejdsgiver blev frifundet for funktionærens krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, idet landsretten fandt, at opsigelsen måtte anses for rimeligt begrundet i funktionærens forhold.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/13286.