Om boafgift af dødslejegaver

Under skiftet af et dødsbo rejste skifteretten spørgsmål om, hvorvidt nogle pengeoverførsler foretaget kort inden den afdødes bortgang udgjorde dødslejegaver, som skulle tillægges bobeholdningen ved beregning af boafgift.

Arvingen gjorde indsigelse herimod, men alligevel fremsendte skifteretten en boafgiftsberegning, hvor pengeoverførslerne var medregnet som dødslejegaver. Arvingen klagede over afgiftsberegningen.

Skifteretten fastholdt boafgiftsberegningen

Skifteretten fastholdt sin boafgiftsberegning, herunder at pengeoverførslerne måtte anses for dødslejegaver i boafgiftsmæssig henseende.

Landsretten stadfæstede skifterettens boafgiftsberegning

Arvingen kærede skifterettens kendelse til landsretten. I den forbindelse gjorde arvingen navnlig gældende, at der henset til sagens omstændigheder ikke var tale om dødslejegaver, men også, at boafgiftsloven slet ikke indeholdt hjemmel til at medtage dødslejegaver ved afgiftsberegningen, samt at den faste landsretspraksis herom måtte anses for uhjemlet. Arvingen henviste desuden til U 2021.1836 H, hvor Højesteret (med dissens) havde fundet, at der i mangel af særlig lovregulering ikke var grundlag for at medregne dødslejegaver som aktiver ved afgørelsen af et dødsbos skattemæssige status efter dødsboskattelovens § 6.

Landsrettens stadfæstede (med dissens) skifterettens kendelse, idet flertallet efter sagens omstændigheder fandt det godtgjort, at pengeoverførslerne måtte anses for dødslejegaver, som efter fast praksis skulle tillægges bobeholdningen ved beregning af boafgift, mens mindretallet efter omstændighederne ikke fandt, at der var tale om dødslejegaver.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/21204.