Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

21 apr. 2023

Procesbevillingsnævnet

Om adgang til anke efter ankefristens udløb

Procesbevillingsnævnet har den 20. april 2023 meddelt en mand tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 19. september 2022 (S-229-22).

En mand blev i 2019 af en engelsk domstol idømt en fængselsstraf på 25 år for blandt andet drabsforsøg. I marts 2020 anmodede de engelske myndigheder om, at manden blev overført til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af fængselsstraffen i Danmark, og ved dom af 29. januar 2021 bestemte en dansk byret, at den engelske dom skulle fuldbyrdes i Danmark med en straf på 20 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a.

Byretten fandt, at de pådømte forhold var omfattet af straffelovens § 81 a, og at strafferammen i medfør af straffelovens § 33, stk. 2, derfor kunne hæves til fængsel i 20 år.

Sagen var i medfør af § 54 a i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union fremmet i mandens fravær, og manden fik i april 2021 udleveret en kopi af dommen.

I juni 2021 blev manden overført til strafafsoning i Danmark, og i september 2021 kontaktede han en advokat, som den 20. september 2021 indleverede en anmodning om tilladelse til anke efter ankefristens udløb.

Landsretten afviste den domfældtes anmodning om tilladelse til anke

Landsretten lagde til grund, at manden først var blevet gjort bekendt med dommen efter ankefristens udløb, og at overskridelsen af ankefristen således ikke kunne tilregnes ham.

Videre lagde landsretten til grund, at manden siden medio februar 2021 havde været bekendt med indholdet af byrettens dom, at dommen var blevet forkyndt for ham i april 2021, at han ikke havde modtaget vejledning om reglerne for anke, og at anke først var iværksat i september 2021.

Landsretten fandt, at manden – selvom han ikke var blevet ankevejledt – måtte gå ud fra, at dommen ikke ville kunne ankes ganske uden tidsbegrænsning, og at han under de foreliggende omstændigheder ikke havde sandsynliggjort, at anken var iværksat inden for fristen på 14 dage, efter at han var blevet bekendt med dommen og/eller ankegrunden, eller efter at de omstændigheder, som medførte overskridelsen af fristen, ikke længere var til stede.

I medfør af EU-straffuldbyrdelseslovens § 54 a, stk. 3 og 4, jf. retsplejelovens § 910, stk. 1, jf. 904, stk. 1, afviste landsretten derfor mandens anke.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/19198.