Udvisning uden tilknytning til hjemlandet

Den tiltalte, der var registeret som afghansk statsborger, var i 1999 som 13-årig kommet til Danmark og blev i 2000 meddelt asyl. Forud for indrejsen i Danmark havde han boet i Rusland.

I januar 2021 blev han idømt fængsel i 60 dage og tildelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af våbenloven ved på sin bopæl at have været i besiddelse af en salonriffel.

Han blev i marts 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, våbenloven og knivloven for besiddelse af i alt ni skydevåben, tre lyddæmpere, to magasiner og en større mængde ammunition af forskellige typer.

Byretten idømte fængsel i 2 år og 6 måneder og flertallet udviste med indrejseforbud i 6 år

Byretten fandt, at den tiltaltes besiddelse af fire af de pågældende skydevåben var omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og at de resterende fem måtte henføres under våbenloven. Straffen blev fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Byretten lagde til grund, at det måtte antages, at den tiltalte, der ikke havde familie i Afghanistan, ikke talte de afghanske sprog og kun kortvarigt havde opholdt sig i Afghanistan som spæd, ikke havde nogen tilknytning til Afghanistan.

Efter arten og grovheden af såvel den pådømte som tidligere kriminalitet fandt et flertal efter en samlet vurdering, at de hensyn, der talte for udvisning, var mere tungtvejende end de hensyn, der på baggrund af den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Afghanistan, talte imod udvisning. Herved lagde flertallet også vægt på, at den tiltaltes familie i Danmark ville have mulighed for at opretholde kontakten med ham via telefon og internet.

Flertallet fandt, at det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise den tiltalte med indrejseforbud for bestandig, og fastsatte derfor indrejseforbuddet til 6 år.

Et mindretal voterede for at frifinde den tiltalte for påstanden om udvisning, således at han i stedet blev tildelt en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b. Mindretallet udtalte i den forbindelse, at en udvisning af den tiltalte uanset indrejseforbuddets varighed med sikkerhed ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten skærpede straffen til fængsel i 3 år og udviste med indrejseforbud for bestandig

Landsretten, der skærpede straffen til fængsel i 3 år, udviste den tiltalte med indrejseforbud for bestandig og henviste i den forbindelse til de af byrettens flertal anførte grunde. Ved fastsættelsen af indrejseforbuddet for bestandig lagde landsretten vægt på arten og grovheden af den begåede kriminalitet sammenholdt med længden af den nu idømte fængselsstraf.

Der er givet begrænset bevilling til at indbringe spørgsmålet om udvisning for Højesteret.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/16387.