Eksigibilitet af svensk udeblivelsesdom

Den 1. april 2014 afsagde en svensk domstol en udeblivelsesdom, hvorefter domfældte skulle betale 192.000 svenske kroner til en bank. Den 9. august 2022 indgav banken anmodning til en dansk fogedret om tvangsfuldbyrdelse af den svenske udeblivelsesdom. Anmodningen var vedlagt blandt andet en bekræftet kopi af dommen samt en artikel 53-attest, hvoraf det blandt andet fremgik, at det indledende processkrift var blevet forkyndt for domfældte den 24. februar 2014.

Fogedretten fandt, at udeblivelsesdommen var eksigibel i Danmark

Fogedretten anførte, at den omhandlede retsafgørelse var blevet erklæret eksigibel af den svenske domstol og fandt herefter, at betingelserne i lov om Bruxelles I-forordningen m.v. for, at dommen kunne fuldbyrdes i Danmark, var opfyldt.

Domfældte kærede kendelsen til landsretten, hvor han bestred, at der var sket forkyndelse af det indledende processkrift og blandt andet oplyste, at han i 2011 var flyttet fra Sverige til Danmark, og at han således ikke opholdt sig i Sverige på det angivne forkyndelsestidspunkt i februar 2014.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse

Landsretten anførte, at den af den svenske domstol udstedte attest i henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) No 1215/2012 (tidligere artikel 54 i forordning 44/2001) om eksigibilitet i domslandet indeholdt oplysning om dato for forkyndelse af det indledende processkrift i sagen for domfældte den 24. februar 2014 og dato for afsigelsen af udeblivelsesdommen den 1. april 2014.

Landsretten tiltrådte under disse omstændigheder, at udeblivelsesdommen af 1. april 2014 var eksigibel i Danmark.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/24092.