Straffesag om voldtægt og udvisning

Den unge mand, der er statsborger i Cambodia, var som 7-årig kommet til Danmark, hvor han boede med sin familie. Fra 1. klasse gik han i dansk folkeskole og var efter endt skolegang tilknyttet arbejdsmarkedet. Han havde ikke stiftet selvstændig familie.

Manden og en medtiltalt, der blev tiltalt for medvirken, blev tiltalt for voldtægt ved at have skaffet sig samleje med en kvinde, der var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet hun sov. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at manden skulle udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, subsidiært i 12 år.

Byretten frifandt

Byrettens flertal frifandt manden og den medtiltalte for tiltalen om voldtægt, og anklagemyndigheden ankede byrettens dom og gentog den for byretten rejste tiltale og påstand om udvisning.

Landsretten domfældte og udviste med indrejseforbud i 12 år

Landsretten fandt manden og den medtiltalte skyldig i den rejste tiltale og idømte dem begge fængsel i 1 år og 2 måneder. Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på, at udgangspunktet for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med en person, der befandt sig i en tilstand, hvor den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingen, er fængsel i 1 år og 2 måneder, og at der i sagen hverken forelå formildende eller skærpende omstændigheder, der medførte, at udgangspunktet burde fraviges.

Landsretten udviste manden af Danmark med indrejseforbud i 12 år og lagde herved vægt på arten og grovheden af den begåede kriminalitet. Landsretten henviste navnlig til, at de hensyn, der talte for udvisning af manden, var mere tungtvejende end de hensyn, der talte imod, og at fastsættelse af indrejseforbuddet til 12 år ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i strid med EMRK artikel 8.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at manden havde en meget stærk tilknytning til Danmark og en meget begrænset tilknytning til Cambodia, men at han ikke var helt uden forudsætninger for at kunne klare sig i Cambodia, hvor han havde boet, indtil han var 7-8 år. Landsretten henviste i den forbindelse til, at manden efterfølgende havde besøgt Cambodia flere gange og stadig havde et familiemedlem der, samt at han i et vist omfang stadig talte cambodiansk, ligesom at det måtte antages, at han gennem sin familie i Danmark, hvor forældrene havde talt cambodiansk med hinanden, havde fået kendskab til skik og kultur i Cambodia. Landsretten ændrede således byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/24978.