Lovindgreb i en kollektiv overenskomst

Der var mellem en rederiforening og tre besætningsorganisationer indgået en overenskomst, der blandt andet regulerede fastsættelsen af hyren til besætningen. Det var i overenskomsten aftalt, at afgifter for fiskeritilladelser kunne fratrækkes værdien af fangsten forud for beregningen af hyren til besætningsmedlemmerne.

Ved vedtagelsen af lagtingslov nr. 30 af 12. april 2016 om særlige betingelser for fiskeri efter makrel, nordhavssild, blåhvilling og bundfisk (2016-auktionsloven) § 7, stk. 2, blev det bestemt, at betaling for fiskekvoter, der var købt på auktion ikke kunne fratrækkes salgsværdien af fangsten, når mandskabets hyre skulle opgøres og udbetales.

Rederiforeningen lagde herefter sag an mod det færøske landsstyre.

Byretten fandt, at bestemmelsen i 2016-auktionslovens § 7, stk. 2, var ugyldig

Retten på Færøerne fandt, at der ved 2016-auktionsloven var foretaget et direkte indgreb i et konkret forhold, der var reguleret i en gældende overenskomst. Retten fandt videre, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 11 som udgangspunkt beskyttede retten for faglige organisationer i medlemsstaterne til at regulere arbejdsforhold ved indgåelse af kollektive overenskomster. Med henvisning til sagen Demir og Baykara mod Tyrkiet fandt retten, at 2016-auktionsloven § 7, stk. 2, var et indgreb efter EMRK art. 11, og at landsstyreret ikke havde godtgjort, at indgrebet var nødvendigt i et demokratisk samfund, jf. art. 11, stk. 2.

Landsretten ændrede byrettens dom og frifandt landsstyret

Landsretten udtalte navnlig, at det beroede på en konkret vurdering, om § 7, stk. 2, i 2016-auktionsloven var i strid med EMRK art. 11. Ved denne skønsmæssige vurdering, hvori der navnlig indgik en vurdering af saglighed og proportionalitet, måtte der kræves en betydelig sikkerhed, hvis en lovbestemmelse, hvorved der blev grebet ind i et aftalepunkt i en overenskomst, skulle tilsidesættes som værende i strid med EMRK art. 11. Landsretten fandt, at § 7, stk. 2, havde et sagligt begrundet formål, og at det ikke var godtgjort, at indgrebet var uproportionalt. Landsretten henviste til, at formålet med indgrebet var at varetage et fordelingspolitisk hensyn, og at indgrebet i første omgang var tidsbegrænset til et år. Landsretten ændrede dermed byrettens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/19786.