05 sep. 2023
Procesbevillingsnævnet
Administrativ frihedsberøvelse
Procesbevillingsnævnet har den 21. august 2023 meddelt en person tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 8. maj 2023 (S-1213-23).
En iransk kvinde, der som barn var indrejst i Sverige, havde i marts 2022 fået endeligt afslag på asyl i Sverige, og de svenske myndigheder havde pålagt hende at udrejse af landet.
Kvinden havde visum til Canada med gyldighed indtil september 2026, og om formiddagen den 25. april 2023 blev hun af politiet antruffet i udrejsekontrollen i et transitområde i Københavns Lufthavn, hvortil hun var ankommet med fly fra Göteborg og skulle direkte videre til Canada med et fly, der afgik omkring en time senere.
I den forbindelse vedtog hun et bødeforlæg for ulovligt ophold i Danmark og blev administrativt frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 4.
Den 26. april 2023 resolverede Hjemrejsestyrelsen, at der skulle sendes anmodning om overførelse af kvinden til Sverige i henhold til Dublin-forordningen.
Den 27. april 2023 blev lovligheden af den administrative frihedsberøvelse indbragt for byretten.
Byretten godkendte frihedsberøvelsen
Byretten godkendte den administrative frihedsberøvelse og udtalte, at det efter de foreliggende oplysninger måtte antages, at betingelserne for frihedsberøvelse af kvinden under behandlingen af sagen om afvisning eller udvisning var opfyldt.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse
Landsretten fandt, at det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at kvinden var uden fornøden tilladelse til at opholde sig i landet, da hun fra Sverige indrejste i Danmark, og at betingelserne i udlændingelovens § 25 b for at udvise hende måtte anses for at være opfyldt.
Videre tiltrådte landsretten, at betingelserne for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 4, var opfyldt, og lagde herved vægt på, at kvinden i 2022 havde fået afslag på asyl i Sverige og var uden tilknytning til Danmark, hvorfor der var væsentlig risiko for, at hun ville forsvinde, hvis ikke hun blev frihedsberøvet, og at mindre indgribende foranstaltninger efter udlændingelovens § 34 ikke var tilstrækkelige til sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter Dublinforordningen.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/18415.