Afvisning af ankesag efter retsplejelovens § 368 a

Sagsøgerne solgte i november 2020 deres ejendom til to sagsøgte personer. Af købsaftalen fremgik det, at kontantprisen var 5.000.000 kr., der skulle deponeres hos ejendomsmægleren 6 hverdage efter, at begge parter havde underskrevet købsaftalen. Købsaftalens fortrykte afsnit, om at handlen var betinget af købers pengeinstituts økonomiske godkendelse af handlen, var streget over.

De sagsøgte deponerede ikke købesummen inden for den aftalte frist grundet problemer med finansieringen, hvorfor sagsøgerne hævede aftalen i januar 2021. Sagsøgerne krævede i forlængelse heraf erstatning for de udgifter, som de havde haft eller ville få i anledning af ophævelsen. Kravet blev foreløbigt opgjort til 114.510 kr.

Sagsøgerne anlagde sag i september 2021 med endelig påstand om betaling af 250.000 kr. Kravet var opgjort på baggrund af den abstrakte prisdifference i forhold til markedsprisen.

Der blev under sagens behandling i byretten foretaget syn og skøn, som fastslog, at ejendommens markedsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse var 4.750.000 kr.

Byretten gav sagsøgerne medhold

Byretten lagde efter bevisførelsen til grund, at de sagsøgte indgik en bindende købsaftale vedrørende ejendommen, og at aftalen efterfølgende blev hævet som følge af, at de sagsøgte undlod at betale den aftalte købesum på 5.000.000 kr. Retten fandt herefter, at de sagsøgte havde handlet ansvarspådragende ved at indgå handlen uden at have finansieringen på plads.

Retten anførte herefter, at et eventuelt tab måtte fastlægges med udgangspunkt i, at sagsøgerne havde krav på økonomisk at blive stillet som om, at handlen var gennemført i henhold til købsaftalen, og at tabet således skulle opgøres til forskellen på den aftalte købesum og markedsprisen for ejendommen på det tidspunkt, hvor handlen blev hævet.

Retten fandt herefter, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at markedsprisen på huset på tidspunktet for aftalens indgåelse var 4.750.000 kr., hvorfor der var dokumenteret et tab på 250.000 kr. Retten bemærkede afslutningsvist, at det forhold, at de ikke havde foretaget dækningssalg eller forsøgt dette, ikke kunne føre til andet resultat henset til, at dækningssalg ikke er en erstatningsbetingelse, men alene et bevismiddel.

Herefter, og da det var ubestridt, at de øvrige erstatningsbetingelser var opfyldt, skulle de sagsøgte betale erstatning som påstået.

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

De sagsøgte ankede byrettens dom til landsretten og gentog sin frifindelsespåstand for byretten. Appelindstævnte påstod principalt ankesagen afvist i medfør af retsplejelovens § 368 a, subsidiært stadfæstelse.

Landsretten var efter en gennemgang af sagens dokumenter og de forklaringer, der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i byretten samt parternes synspunkter og byretsdommens begrundelse, enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen. Idet appellanten havde gentaget sin påstand for byretten og gjort de samme synspunkter gældende som for byretten, fandt landsretten, at der herefter ikke var udsigt til, at ankesagen ville få et andet udfald end i byretten.

Da der ikke i øvrigt var grunde, der talte for, at sagen skulle behandles i to instanser, afviste landsretten herefter ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Den ene af de sagsøgte personer ansøgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære af landsrettens kendelse om afvisning.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/14947.