15 sep. 2023
Procesbevillingsnævnet
Nærmeste pårørende ved udbetaling af livsforsikring og pension
Procesbevillingsnævnet har den 14. september 2023 meddelt en søn til en afdød mand tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 14. marts 2023 (BS-6894/2022).
En mand begik selvmord som følge af, at hans samlever havde fået følelser for en anden mand. Et par dage inden selvmordet havde samleveren taget ophold hos sin særdatter, og manden havde skrevet sig op til en ny lejlighed. I forbindelse med selvmordet skrev manden et følelsesladet opslag på Facebook, hvor han blandt andet frabad sig, at samleveren deltog i begravelsen.
Den afdøde mands livsforsikring og pension skulle udbetales til hans nærmeste pårørende i medfør af forsikringsaftalelovens § 105 b, jf. § 105 a. Sønnen anlagde herefter sag mod samleveren, og sagen angik herefter, om samleveren efter forsikringsaftalelovens § 105 a kunne anses for nærmeste pårørende til den afdøde mand, eller om afdødes nærmeste pårørende i stedet var hans børn.
Byretten kom frem til, at samlivet reelt var ophørt på dødstidspunktet, hvorfor afdødes børn måtte anses for nærmeste pårørende efter forsikringsaftalelovens § 105 a.
Byretten lagde navnlig vægt på, at samleveren i dagene op til selvmordet sov i sin særdatters lejlighed, at hun havde følelser for en anden mand, at afdøde havde skrevet sig op til og fået tilbudt en ny lejlighed, og på afdødes opslag på Facebook. På den baggrund fandt byretten, at samlivet reelt var ophørt, selvom de stadig var tilmeldt samme folkeregisteradresse og begge havde ejendele på bopælen. Byretten fandt således, at afdødes børn måtte anses for nærmeste pårørende efter forsikringsaftalelovens § 105 a, stk. 1, og retten gav således sønnen medhold i sagen.
Samleveren ankede dommen til landsretten.
Landsretten ændrede byrettens dom og kom frem til, at samleveren var nærmeste pårørende efter forsikringsaftalelovens § 105 a.
Landsretten lagde vægt på, at samlivet havde bestået meget længe, at afdøde og samleveren havde fælles folkeregisteradresse, og at parternes fællesbarn og samleverens andet særbarn forblev i det fælles hjem, mens samleveren tog ophold hos sin særdatter. Landsretten fandt, at sagens oplysninger afspejlede alvorlige problemer i parforholdet, men at oplysningerne ikke kunne tages til udtryk for, at samlivet var ophørt. Landsretten fandt således, at samleveren var nærmeste pårørende efter forsikringsaftalelovens § 105 a, og ændrede herved byrettens dom.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/13640.