Tiltaltes mulighed for at følge sagen digitalt under retsmøder

I et forberedende retsmøde i en større straffesag om narkotikakriminalitet anmodede flere forsvarere om, at de tiltalte fik stillet en iPad uden adgang til internettet med sagens ekstrakter til rådighed, således at de tiltalte kunne følge med i sagens bilag i forbindelse med den mundtlige forhandling. Der var ikke udarbejdet papirekstrakter.

Anklagemyndigheden ville ikke samtykke hertil. Forsvarerne fastholdt anmodningen blandt andet med henvisning til retsplejelovens § 729 a, stk. 3, idet der ikke fandtes at være tale om ud- eller overlevering, og at det havde været tilladt under andre digitale straffesager. Anklagemyndigheden anførte herimod, at de tiltaltes mulighed for at følge med på egen iPad var at sidestille med en udlevering i strid med retsplejelovens § 729 a, stk. 3.

Byretten tillod de tiltalte at følge med på iPads uden WiFi-adgang og simkort under retsmøderne

Byretten bemærkede, at der var tale om en digital sag, som omfattede ca. 30.000 sider, og at der ikke var udarbejdet en papirekstrakt. Byretten bemærkede tillige, at der i andre større digitale sager om blandt andet økonomisk kriminalitet var blevet tilladt de tiltalte at følge med i sagen under retsmøderne ved en iPad udleveret og løbende opdateret af anklagemyndigheden.

Byretten anførte herefter, at der ikke var forhold, der adskilte nærværende sag fra de sager, hvor digital adgang var blevet tilladt. Herefter, og da muligheden for at følge sagen på en iPad, uden WiFi-adgang og sim-kort, ikke var at anse for overlevering i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, kunne de tiltaltes anmodning imødekommes.

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Landsretten bemærkede indledningsvist, at det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at en overlevering af materialet fra forsvareren til de tiltalte – ved at de tiltalte hver især og på egen hånd på en elektronisk enhed får adgang til sagens digitale materiale – alene kan ske med politiets samtykke, hvis det findes ubetænkeligt, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Landsretten bemærkede endvidere, at der var tale om en sag, som vedrørte 9 tiltalte, som var varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, at den digitale sag omfattede ca. 30.000 sider, og at sagen omhandlede et sagskompleks med ca. 30 personer.

Landsretten fandt på den baggrund og de i øvrigt foreliggende oplysninger om sagens karakter, at der – såfremt de tiltalte hver især og på egen hånd fik adgang til sagens digitale materiale på en elektronisk enhed under byrettens behandling af sagen – måtte antages at være risiko for, at de ville delagtiggøre uvedkommende i indholdet af materialet, ligesom der måtte antages at være risiko for, at de derved fik adgang til oplysninger uden betydning for straffesagen, som angik udenforståendes private forhold.

Landsretten fandt derfor, at det ikke var ubetænkeligt at overlevere materialet til de tiltalte som anført, og landsretten ændrede derfor byrettens kendelse, således at forsvarernes anmodning ikke blev taget til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/18829, 23/19166 og j.nr. 23/19168.