Udvisning med indrejseforbud i 12 år af somalisk statsborger

Den tiltalte var somalisk statsborger og født og opvokset i Danmark. Han var ugift og havde ikke nogen børn. Tiltalte var tidligere straffet, dog mest for forhold, den tiltalte havde begået som mindreårig. Den tiltalte var tidligere blevet betinget udvist, ligeledes for forhold han havde begået som mindreårig.

Den tiltalte var i straffesagen sammen med en række medtiltalte tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer ved at have besiddet, forarbejdet og videreoverdraget ikke under 1 kg kokain til en større personkreds mod betydeligt vederlag. Tiltalte var videre tiltalt for en række mindre overtrædelser af lov om euforiserende stoffer samt straffelovens § 124, stk. 1, og stk. 3, ved at have flygtet fra politiet.

Byretten idømte tiltalte fængsel i 4 år og 6 måneder og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år

Byretten fandt den tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet og idømte den tiltalte fængsel i 4 år og 6 måneder samt udvisning med indrejseforbud i 12 år.

Byretten lagde vedrørende udvisningen vægt på den tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet, sammenholdt med at den tiltalte var tidligere betinget udvist og karakteren af den nu begåede kriminalitet.

Byretten udtalte vedrørende indrejseforbuddet, at på baggrund af ovenstående ville et indrejseforbud for bestandig være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor et indrejseforbud i 12 år blev fundet passende.

Den tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, herunder også frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og indrejseforbuddet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten udtalte samlet, at med udgangspunkt i de af byretten fremhævede personlige forhold kunne det lægges til grund, at den tiltalte havde en stærk tilknytning til Danmark og en særdeles begrænset tilknytning til Somalia.

Fem af landsrettens medlemmer udtalte herefter blandt andet, at uagtet den tiltaltes særdeles begrænsede tilknytning til Somalia, ville den tiltalte ikke være helt uden forudsætninger for at kunne begå sig i Somalia. Det sammenholdt med, at den tiltalte tidligere var betinget udvist og derved advaret om risikoen for at blive udvist ved fornyet kriminalitet, og at den tiltalte ikke havde haft en underordnet rolle i den organiserede narkotikakriminalitet, var hensynene, der talte for udvisning, så tungtvejende, at en udvisning ikke ville være uproportional. Flertallet fandt dog samtidig, under hensyn til den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og særdeles begrænsede tilknytning til Somalia, at udvisning for bestandig ville udgøre et uproportionalt indgreb, hvorfor flertallet tiltrådte, at indrejseforbuddet skulle være tidsbegrænset til 12 år.

Èn af landsrettens medlemmer udtalte, at udvisning af den tiltalte ville være uproportionalt og stemte på den baggrund for, at den tiltalte skulle tildeles en advarsel om udvisning.

I overensstemmelse med stemmeflertallet stadfæstede landsretten herefter byrettens dom, hvorved den tiltalte blev udvist med indrejseforbud i 12 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/17241.