Udlevering til strafforfølgning i Moldova

En rumænsk statsborger var ved Distriktsretten i Soroca, Moldova, ved udeblivelsesdom af 29. april 2022 blevet idømt 14 års fængsel for vold med døden til følge. Han blev i december 2022 anholdt i Danmark, hvor man blev opmærksom på, at han var eftersøgt via Interpol.

I forbindelse med sagens behandling hos Rigsadvokaten om udlevering efter anmodning til Moldova blev der stillet en række spørgsmål til de moldoviske myndigheder om blandt andet, hvilke forhold den rumænske statsborger ville blive varetægtsfængslet under og eventuelt afsone under i tilfælde af dom.

Justitsministeriet i Moldova afgav på denne baggrund en garanti om, hvilke fængsler den rumænske statsborger ville blive fængslet i, ligesom Justitsministeriet oplyste om de konkrete forhold for den rumænske statsborgers fængsling.

Byretten fandt, at den rumænske statsborger ikke kunne udleveres til Moldova

Byretten fandt, at den rumænske statsborger ikke kunne udleveres til Moldova, og henviste blandt andet til, at oplysningerne fra Justitsministeriet i Moldova ikke kunne lægges til grund og dermed ikke udgjorde en tilstrækkelig garanti for, at den rumænske statsborgs rettigheder efter blandt andet EMRK art. 3 ville være sikret under hans varetægtsfængsling og eventuelle senere afsoning i Moldova.

Byretten henviste videre til, at det ikke var plausibelt, at den rumænske statsborger ville være garanteret en bedre behandling, end den behandling, han ellers ville have fået, hvis ikke han var flygtet til Danmark. Videre lagde byretten vægt på, at udtalelsen fra Moldovas Justitsministerium ikke indeholdt nogen form for tilbagevisning af den kritik af situationen i de moldoviske fængsler, som bl.a. CPT (European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment) var fremkommet med i årevis. Endelige påpegede byretten, at der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt den rumænske statsborger havde fået en retfærdig rettergang. Retten bemærkede dog, at eventuelle tilsidesættelser af EMRK art. 6 i underinstansen ikke i sig selv sagde noget om, hvorvidt sådanne krænkelser ville blive gentaget – eller derimod udbedret – i ankeinstansen.

På denne baggrund fandt byretten, at udlevering måtte antages at indebære en reel risiko for tilsidesættelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder med sikkerhed indebære en reel risiko for tilsidesættelse af EMRK art. 3.

Anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Østre Landsret.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse således, at den rumænske statsborger skulle udleveres til strafforfølgning i Moldova

Landsretten fandt, at den rumænske statsborger skulle udleveres til Moldova. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at de moldoviske myndigheders oplysninger om de forhold, der efter udlevering af den rumænske statsborger ville gælde for ham ved henholdsvis varetægtsfængsling og eventuel efterfølgende afsoning af fængselsstraf, måtte lægges til grund ved sagens afgørelse. Landsretten fandt videre, at oplysningerne ikke gav grundlag for at fastslå, at der var en reel risiko for, at den rumænske statsborger ville blive udsat for behandling i strid med EMRK art. 3.

I forhold til, om der var risiko for brud på EMRK art. 6 om retten til en retfærdig rettergang bemærkede landsretten, at det er den, der skal udleveres, der har bevisbyrden herfor. Landsretten fandt efter en konkret vurdering ikke, at der var grundlag for at antage, at den rumænske statsborger ville få en behandling, der ville udgøre en åbenbar tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/47554.