Udvisning af mindreårig på gerningstidspunktet, der var født i landet

Den tiltalte var irakisk statsborger og født og opvokset i Danmark. Han var ugift og havde ingen børn. Tiltalte var tidligere straffet med flere betingede domme blandt andet for personfarlig kriminalitet, dog var alle de tidligere idømte forhold begået, mens tiltalte var mindreårig. Den tiltalte var ikke tidligere advaret om udvisning. 

Den tiltalte var i straffesagen sammen med en anden medtiltalt tiltalt for blandt andet grov vold under særdeles skærpende omstændigheder i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, ved at have tildelt forurettede adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen samt have tildelt forurettede slag med golfkøller i hovedet og på kroppen, hvorved forurettede som følge af overfaldet havde været i livsfare. Tiltalte var herudover tiltalt for tyveri af et løbehjul og for at have været i besiddelse af en mobiltelefon i arresten. Forholdene var begået, mens tiltalte var mindreårig.

Byretten idømte tiltalte en fællesstraf på fængsel i 3 år og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år

Byretten fandt tiltalte skyldig i grov vold ved at have tildelt forurettede slag på kroppen og i hovedet herunder at have benyttet en golfkølle, men at volden ikke var begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 246. Byretten fandt endvidere tiltalte skyldig i de to resterende forhold.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år, som tillige omfattede en betinget dom af 20. april 2021 på 8 måneders fængsel. Byretten udviste endvidere tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 12 år og lagde i denne forbindelse vægt på, at tiltalte tidligere havde begået personfarlig kriminalitet, og at tungtvejende grunde talte for udvisning særligt henset til karakteren og grovheden af det forhold, som tiltalte nu var dømt for, som endvidere medførte, at det ikke kunne tillægges væsentlig betydning, at tiltalte var under 18 år på gerningstidspunktet. Herefter og efter en proportionalitetsafvejning, hvor byretten blandt andet lagde vægt på, at tiltalte ikke var gift eller havde børn, og at tiltalte i kraft af sit kendskab til kulturen og til det kurdiske sprog ikke ville stå helt uden forudsætninger ved tilbagevenden til den kurdiske del af Irak, fandt byretten, at tiltalte skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, da udvisning med et indrejseforbud for bestandigt med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse og formildelse.

Landsretten idømte tiltalte en tillægsstraf på fængsel i 2 år og 2 måneder samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år

Landsretten fandt tiltalte skyldig i grov vold ved at have slået den forurettede en gang i hovedet med en golfkølle og ved at have tilsluttet sig den resterende vold. Landsretten tiltrådte, at voldsforholdet ikke var henført under straffelovens § 246. Landsretten idømte tiltalte fængsel i 2 år og 2 måneder, som var fastsat som en tillægsstraf til en dom af 11. maj 2023 på fængsel i 10 måneder.

Vedrørende udvisningen udtalte landsretten, at der som følge af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og hans manglende tilknytning til Irak skulle foreligge meget tungtvejende grunde til at udvise ham, hvilket også blev støttet af det forhold, at tiltalte ikke tidligere var meddelt en advarsel om udvisning herunder tiltaltes unge alder. Landsretten fandt dog efter omstændighederne ved voldsudøvelsen og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, herunder tiltaltes tidligere straffe, at der var en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover ville begå personfarlig kriminalitet. Da tiltalte på baggrund af sine personlige forhold og kendskab til sproget ikke kunne anses for uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, fandt landsretten, at de hensyn, der talte for udvisning, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der talte imod udvisning. Landsretten var enig med byretten i, at de hensyn, der talte imod udvisning, førte til, at indrejseforbuddet skulle være tidsbegrænset, og landsretten fandt, at indrejseforbuddet herefter passende kunne fastsættes til 6 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/46883.