Fortsat tilbageholdelse i en sag om udlevering til Japan

En amerikansk-canadisk statsborger havde i 2010 deltaget i en hvalaktivistisk aktion mod et japansk hvalfangerskab i Antarktisk, hvor han sammen en række andre personer forsøgte at forhindre skibet i at jage hvaler, blandt andet ved at kaste ”stinkbomber”, bestående af glasflasker med smørsyre, om bord på skibet. Japan havde efterfølgende udstedt en arrestordre på den amerikansk-canadiske statsborger.

Den 21. juli 2024 ankom den amerikansk-canadiske statsborger til Nuuk, hvor han samme dag blev tilbageholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter retten bestemte, at han skulle være tilbageholdt i medfør af den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 1, nr. 1, litra a, jf. udleveringslovens § 19, stk. 1, jf. § 13. Afgørelsen blev kæret til Grønlandslands Landsret, der ved beslutning af 23. juli 2024 stadfæstede rettens afgørelse. Landsretten bemærkede, at forholdet efter dansk ret kunne medføre højere straf end fængsel i 1 år, jf. udleveringslovens § 3.

Udleveringsloven af 1967 er gældende for Grønland med de ændringer, der følger af retsplejeloven for Grønland, jf. udleveringslovens § 23. Det følger af § 13 i udleveringsloven, at til fremme af undersøgelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i den danske retsplejelovens kapitler 68, 69, 71 og 72 (beslaglæggelse, ransagning, anholdelse og fængsling), anvendes i samme omfang som i sager vedrørende lovovertrædelser af tilsvarende art, der forfølges her i landet (Danmark). Det følger videre af udleveringslovens § 3, stk. 1, at der kun kan ske udlevering, hvis en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.

I forbindelse med fristforlængelsen anmodede den amerikansk-canadiske statsborgers forsvarere om at fremlægge en række dokumenter, herunder en række videoklip, der viste den omstridte aktion.

Retten i Grønland fandt, at den amerikansk-canadiske statsborger fortsat skulle være tilbageholdt

Retten i Grønland bestemte den 15. august 2024, at det ikke blev tilladt forsvarerne at fremlægge de omtalte dokumenter, og at den amerikansk-canadiske statsborger fortsat skulle være tilbageholdt indtil den 5. september 2024 i medfør af udleveringslovens § 13, jf. den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, litra a.

Retten i Grønland henviste til, at det lå uden for rettens prøvelsesadgang i en sag om forlængelse af en tilbageholdelse at foretage en tilbundsgående bevisvurdering af, om betingelserne for, at den amerikansk-canadiske statsborger kunne ifalde kriminalretligt ansvar i anledning af de hændelser, der var anført i udleveringsbegæringen fra Japan, herunder om forholdenes grovhed i forhold til grønlandsk ret, om forældelse, om der var tale om en politisk forbrydelse, eller om forfølgningen af sagen havde været indstillet på ubestemt tid.

Den amerikansk-canadiske statsborger kærede beslutningerne om dokumentation og tilbageholdelse til Grønlands Landsret.

Grønlands Landsret stadfæstede Retten i Grønlands afgørelser

Grønlands Landsret stadfæstede den 20. august 2024 beslutningen om afvisning af forsvarets anmodning om fremlæggelse af de nævnte bilag og om fortsat tilbageholdelse.

Landsretten henviste blandt andet til, at det fremgik af forarbejderne til udleveringslovens § 13, at en udenlandsk beslutning om anholdelse eller fængsling ”bør lægges til grund uden nærmere prøvelse af skyldsspørgsmålet, medmindre det på grund af særlige omstændigheder må antages, at dommen eller beslutningen savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag.” Landsretten henviste videre til, at det fremgik af den japanske udleveringsanmodning, at en dommer ved Tokyo Summary Court den 16. april 2010 udstedte en arrestordre, og at denne arrestordre løbende var blevet fornyet, senest ved en beslutning den 28. marts 2024. Det fremgik videre, at der den 15. december 2023 blev udstedt en international arrestordre. Udleveringsanmodningen indeholdt desuden en nærmere beskrivelse af grundlaget for den japanske straffesag. Der var i sagen ikke fremkommet oplysninger om særlige omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at den japanske arrestordre savnede tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag.

Angående spørgsmålet om dokumentation henviste landsretten til, at den dokumentation, som den amerikansk-canadiske statsborgers forsvarere blev afskåret fra af Retten i Grønland, gik ud over den prøvelse af mistankegrundlaget, som retten skulle foretage på sagens nuværende stadie.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/20933.