Om anerkendelse af arbejdsskade sket under befordring efter hjemmearbejde

En kvinde ansat som ressourcepædagog i en kommune kom i 2015 til skade i et færdselsuheld, der skete på vej fra kvindens hjem til den daginstitution, hvor hun skulle arbejde den pågældende dag. Kvinden havde forinden ulykken forberedt sig hjemmefra i ca. 15-20 minutter, hvor hun tjekkede mails, telefon og kalender samt læste i sit udkast til en rapport om tidligere observationer for at forberede sig til dagens arbejdsopgave.

Kvinden havde en fast arbejdsplads hos kommunen, men hendes arbejde indebar, at hun skulle tage ud til forskellige daginstitutioner. Hun havde ikke indrettet en egentlig hjemmearbejdsplads.

Ankestyrelsen fandt i en afgørelse fra 2021, at kvinden var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun havde påbegyndt sit arbejde hjemmefra, da skaden skete.

Kommunen, som kvinden var ansat i, anlagde sag mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at færdselsuheldet i 2015 ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens §§ 5 og 4, stk. 3.

Ankestyrelsen påstod frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Byretten frifandt Ankestyrelsen

Byretten henviste til, at skader opstået under befordring til og fra arbejde som udgangspunkt ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens § 4, stk. 3, og bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 939 af 26. november 2003. Retten henviste videre til, at det fremgår af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, at befordring i visse situationer kan have karakter af egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse, og at den ansatte i så fald vil være omfattet af loven under denne befordring.

Uanset, at der var tale om arbejde i et kortere tidsrum, fandt retten efter opgavernes karakter og nære tilknytning til arbejdet, at kvinden før transportens påbegyndelse udførte et egentligt stykke arbejde i arbejdsgivers interesse, som arbejdsgiver var den nærmeste til at bære ansvaret for.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, og retten tog derfor Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge.

Kommunen ankede dommen til Vestre Landsret.

Landsretten ændrede byrettens dom (med dissens)

Landsrettens flertal fandt, at forholdet ikke var omfattet af eksemplerne i bekendtgørelsens § 3, og at spørgsmålet derfor var, om udførelsen af hjemmearbejdet indebar, at tjenesteforholdet til kommunen eller hensynet til kommunens interesser på anden vis havde haft en sådan indflydelse på befordringen fra hjemmet til arbejdspladsen, at skaden opstået under befordringen var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Flertallet lagde til grund, at kvinden selv tilrettelagde, hvordan hun skulle komme til daginstitutionen, og at kommunen ikke havde indflydelse herpå, samt at kvinden selv tilrettelagde, hvor og hvornår hun ville forberede sig til arbejdsopgaven.

Flertallet fandt, at der ikke var noget til hinder for, at kvinden kunne have forberedt arbejdet på et tidligere tidspunkt, eller at hun kunne have forberedt sig på arbejdspladsen, og at kommunen ikke konkret havde haft nogen fordel af, at kvinden valgte at forberede sig som sket. Flertallet fandt derfor, at tjenesteforholdet til kommunen eller hensynet til kommunens interesser ikke havde haft en sådan indflydelse på befordringen, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at befordringen fra hjemmet til arbejdspladsen ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Flertallet stemte derfor for at tage kommunens påstand til følge.

Landsrettens mindretal fandt, at kvinden var i færd med at arbejde, da hun kom til skade under kørslen til daginstitutionen. Mindretallet fandt endvidere, at det udførte arbejde, herunder navnlig forberedelsen til den planlagte observation samme dag, havde en tidsmæssig og naturlig forbindelse til arbejdet og derfor skete i arbejdsgiverens interesse. Ankestyrelsen havde herefter godtgjort, at ulykken skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det var foregået under, og ulykken var derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. også U 2010.963/2 V.

Mindretallet stemte derfor for at stadfæste byrettens dom.

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, således at Ankestyrelsen blev tilpligtet til at anerkende, at kvinden ikke ved færdselsuheldet havde været omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Landsretten ændrede herved byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/22514.

Dommen er trykt under U 2024.4689 V.