Spørgsmål om vikarlovens anvendelsesområde

Tre vikarer var ansat i samme vikarbureau.

Vikar 1 og 2 blev gennem vikarbureauet tilknyttet samme virksomhed, hvor deres ansættelsesforhold blev forlænget i alt syv gange. Herefter ophørte ansættelsesforholdene uden opsigelse og varsel. De to vikarer havde sammenlagt været ansat i virksomheden i lidt over to år.

Vikar 3 blev gennem vikarbureauet tilknyttet en anden virksomhed, og vikar 3´s ansættelsesforhold blev forlænget i alt fire gange. Herefter ophørte ansættelsesforholdet uden opsigelse og varsel. Vikar 3 havde sammenlagt været ansat i virksomheden i ca. 4 år.

Vikarerne rettede henvendelse til deres fagforbund, der over for vikarbureauet gjorde gældende, at vikarernes ansættelsesforhold var omfattet af funktionærloven med deraf følgende rettigheder som følge af ansættelsesforholdenes varighed. Vikarbureauet gjorde herover gældende, at vikarerne ikke var omfattet af funktionærloven, men derimod vikarloven.

Vikar 1 og 2 anlagde sag mod vikarbureauet ved byretten i 2020, og vikar 3 anlagde sag ved byretten i 2021. Byretten henviste sagerne til behandling ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227, stk. 1.

Sø- og Handelsretten frifandt vikarbureauet (dissens)

Sø- og Handelsretten frifandt (under dissens) vikarbureauet i sagen vedrørende vikar 1 og 2.

Flertallet fandt, at vikar 1 og 2 var omfattet af vikarlovens § 1, stk. 1, og at forlængelserne af ansættelsesforholdene og ansættelsesforholdenes varighed hos virksomheden ikke var udtryk for tidsubegrænsede ansættelsesforhold opretholdt kunstigt med det formål at omgå vikarloven og vikardirektivet. Vikar 1 og vikar 2 var blandt andet derfor ikke omfattet af funktionærloven.

Mindretallet fandt, at vikar 1 og vikar 2 ikke havde udført deres arbejde hos virksomheden midlertidigt, hvorfor de ikke var omfattet af vikarlovens § 1, stk. 1, men af funktionærloven.

Sø- og Handelsretten frifandt (under dissens) også vikarbureauet i sagen vedrørende vikar 3.

Flertallet fandt, at vikar 3 – ligesom vikar 1 og vikar 2 – var omfattet af vikarloven og ikke af funktionærloven. Mindretallet fandt, at vikar 3 ikke var omfattet af vikarloven, men af funktionærloven i henhold til sin kontrakt og som arbejdstager tillige af lov om tidsbegrænset ansættelse.

Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom vedrørende vikar 1 og vikar 2, men ændrede Sø- og Handelsrettens dom vedrørende vikar 3

Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom for så vidt angår vikar 1 og vikar 2.

Landsretten henviste til, at forlængelserne af ansættelsesforholdene og ansættelsesforholdenes varighed ikke i sig selv bragte ansættelsesforholdene uden for vikarlovens anvendelsesområde, jf. vikarlovens § 1, stk. 1, og, at der i øvrigt ikke var tale om omgåelse. Vikar 1 og vikar 2 var således omfattet af vikarloven, og de var dermed ikke omfattet af hverken funktionærloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse.

Landsretten ændrede Sø- og Handelsrettens dom for så vidt angår vikar 3 og bestemte, at vikarbureauet skulle betale 282.338,09 kr. til vikar 3.

Landsretten henviste til, at længden og varigheden af vikar 3’s ansættelsesforhold ikke i sig selv bragte ansættelsesforholdet uden for vikarlovens anvendelsesområde, jf. vikarlovens § 1, stk. 1. Det arbejde, som vikar 3 udførte for virksomheden, kunne dog ikke ifølge landsretten karakteriseres som midlertidigt, hvorfor ansættelsesforholdet alligevel ikke var omfattet af vikarloven. Landsretten fandt i øvrigt, at forlængelserne af ansættelsesforholdet udgjorde misbrug og en omgåelse af reglerne i funktionærloven og lov om tidsbegrænset ansættelse.

På denne baggrund havde vikar 3 krav på løn i opsigelsesperioden og løn under sygdom i henhold til funktionærlovens regler samt godtgørelse i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/13493 og 24/13494.