Strafudmåling i to straffesager om narkotikakriminalitet

I den ene sag var tiltalte tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved at have været i besiddelse af 10 kg ketamin med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte tilstod forholdet tidligt i sagens forløb, hvorved anklagemyndigheden fremmede sagen som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 831. Tiltalte var tidligere straffet af betydning for sagen og der var i sagen tale om hurtigt tilbagefald til kriminalitet.

I den anden sag var tiltalte ligeledes tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved at have besiddet og videreoverdraget i alt 39 kg kokain som transportør. Anklagemyndigheden havde også nedlagt påstand om, at ansøger skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig. Tiltalte havde erkendt sig skyldig i samtlige af sagens forhold, hvorfor sagen blev fremmet som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 831. Det blev lagt til grund, at ansøgeren havde en stærkere tilknytning til Danmark end til hjemlandet, at hun var ikke tidligere straffet og at hun havde gode personlige forhold.

Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024. Forud for lovændringen skulle det ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en formildende omstændighed, at gerningspersonen frivilligt havde angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Med lovændringen er ordlyden af bestemmelsen ændret således, at det ikke længere er et krav, at gerningspersonen har angivet sig selv, da det nu blot fremgår, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningspersonen har aflagt tilståelse.

I den ene sag idømte byretten den tiltalte 8 års fængsel, og straffen omfattede også en reststraf på 131 dage. I den anden sag idømte byretten den tiltalte 12 års fængsel og udviste tiltalte af Danmark med et indrejseforbud for bestandig

I den første sag fandt byretten det bevist, at tiltalte var skyldig. Straffen blev fastsat til fængsel i 8 år, der var en fællesstraf, som omfattede en reststraf på 131 dage, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på tiltaltes meget hurtige tilbagefald til kriminalitet samt på karakteren af den tidligere begåede kriminalitet, selvom denne ikke var ligeartet. Byretten lagde endvidere vægt på mængden og farligheden af stoffet, samt i formildende retning på tiltaltes rolle i forholdet samt på, at han havde aflagt tilståelse tidligt i forløbet, jf. straffelovens dagældende § 82, stk. 1, nr. 9.

I den anden sag fandt byretten det ligeledes bevist, at tiltalte var skyldig. Straffen blev fastsat til fængsel i 12 år. Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at tiltalte havde erkendt sig skyldig i at have kørt 4 gange med i alt 39 kg kokain mod selv at have modtaget et ukendt beløb. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte var ustraffet, og at sagen blev gennemført som en tilståelsessag. Byretten fandt desuden, at betingelserne for at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig var opfyldt.

Landsretterne stadfæstede byretternes domme i begge sager

I den første sag Tiltrådte landsretten, at straffen skulle fastsættes som en fællesstraf med reststraffen på 131 dage. Landsrettens flertal fandt, at straffen var passende udmålt til fængsel i 8 år, og lagde i denne sammenhæng vægt på de samme omstændigheder som byretten. Flertallet tiltrådte herunder, at der ved straffastsættelsen i behørigt omfang, i formildende retning, var lagt vægt på, at tiltalte på et tidligt stadie havde aflagt fuld tilståelse, således at sagen kunne fremmes som en tilståelsessag, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024. Landsrettens mindretal stemte for, at straffen skulle nedsættes til fængsel i 7 år og 6 måneder, idet mindretallet fandt, at nyaffattelsen af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, og de hensyn bag, der er anført i forarbejderne til bestemmelsen, tilsagde den anførte nedsættelse af straffen.

I den anden sag tiltrådte landsretten, at straffen, under hensyntagen til mængden af kokain, tiltaltes rolle som transportør og tiltaltes tilståelse, skulle fastsættes til fængsel i 12 år. Landsretten tiltrådte desuden afgørelsen om udvisning for bestandig.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/22072 og 24/22229.