Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

10 dec. 2024

Procesbevillingsnævnet

Ansvarsgrundlag ved skader efter entreprisearbejde

Procesbevillingsnævnet har den 6. december 2024 meddelt henholdsvis et selskab og en kommune tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 22. august 2024 i to sambehandlede sager (BS-40509/2022 og BS-40861/2022)

I forbindelse med etableringen af et trafikknudepunkt anvendte en entreprenør, der var hyret af en kommune, en 434 kg. tung pladevibrator til udjævning af underlag ved lægning af fortov.

 

Efter entreprisen var gennemført, blev der konstateret skader på en ejendom, som lå i umiddelbar forlængelse af det areal, hvorpå pladevibratoren havde været anvendt. Selskabet anlagde herefter, i sin egenskab af ejer af ejendommen, sag mod kommunen med påstand om betaling af 423.000 kr. til erstatning for de pådragne skader.

 

Kommunen nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Kommunen adciterede desuden entreprenøren og nedlagde påstand om, at denne skulle friholde kommunen helt eller delvist for ethvert beløb, som kommunen måtte blive tilpligtet at betale selskabet.

 

Den adciterede entreprenør nedlagde påstand om frifindelse.

 

Selskabet gjorde i sagen gældende, at kommunen, som følge af entreprisens karakter, hæftede på et objektivt grundlag for enhver skade, som måtte være konstateret på selskabets ejendom. Selskabet gjorde subsidiært gældende, at kommunen hæftede efter en sædvanlig culpanorm som følge af, at kommunen ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre omkringliggende bygninger – herunder ved vibrationsmålinger og geotekniske undersøgelser.

Byretten fandt, at kommunen var erstatningsansvarlig efter en culpanorm

 

Byretten lagde til grund, at der ved etableringen af fortovet var tale om en mindre entreprise, som ikke efter sin karakter, omfang eller udførelsesmåde stillede krav til bygherre og entreprenør om særlig forsigtighed eller særlige forholdsregler. Byretten fandt således, at der ikke kunne pålægges bygherren eller entreprenøren ansvar på objektivt grundlag. Byretten fandt dog, at arbejdet kunne have været tilrettelagt således, at vibrationsrelaterede skader kunne være undgået eller begrænset, hvorfor kommunen og entreprenøren hæftede ud fra en culpanorm.

 

Byretten fandt at kommunen skulle betale erstatningen, der blev fastsat til 338.750 kr., til selskabet, men at entreprenøren skulle friholde kommunen for samme beløb.

 

Selskabet ankede dommen til Vestre Landsret.

 

Landsretten ændrede byrettens dom og frifandt kommunen

 

Landsretten fandt ligesom byretten, at der ikke var grundlag for at statuere ansvar på et objektivt grundlag.

 

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der i forbindelse med entreprisen var tilsidesat forskrifter vedrørende foretagelse af undersøgelser, herunder vibrationsmålinger, således at det kunne føre til et erstatningsansvar. Landsretten fandt samlet, at der ikke var handlet erstatningspådragende og tog herefter kommunens frifindelsespåstand til følge. Som følge heraf toges også entreprenørens frifindelsespåstand til følge.

 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

 

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/22783 og 24/28419. Landsrettens dom er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2024 side 5113 og i Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling side 93.