Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

11 dec. 2024

Procesbevillingsnævnet

Bevisførelse i sag om erstatningsansvar i anledning af advokatundersøgelse

Procesbevillingsnævnet har den 6. december 2024 meddelt en sagsøger tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 14. oktober 2024 (BS-44441/2023)

I november 2023 anlagde sagsøger sag mod en advokat ved byretten.

Byretten henviste dog sagen i medfør af retsplejelovens § 226 til landsretten, da byretten fandt, at sagen var af principiel karakter. Landsretten var enig i henvisningen, og sagen behandles derfor ved landsretten som 1. instans.

Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt advokaten har pådraget sig et erstatningsansvar over for sagsøger i anledning af en advokatundersøgelse, som advokaten udførte for en dansk tv-station, nærmere den del af advokatundersøgelsen, som angik en indberetning indgivet af en tidligere medarbejder vedrørende krænkende adfærd udvist af sagsøger.

Under sagens behandling for landsretten anmodede sagsøger om tilladelse til at føre ni vidner, der alle – med en enkelt undtagelse – var medarbejdere eller tidligere medarbejdere på tv-stationen. Formålet med vidneførelsen var at belyse relationen mellem sagsøger og indberetteren samt den generelle kultur på tv-stationen.

Herudover begærede sagsøger edition i en række dokumenter, herunder advokatundersøgelsens (skriftlige) konklusion, der ifølge sagsøger var af afgørende betydning for sagen.

Advokaten protesterede mod vidneførelsen – med undtagelse af et vidne – og editionsbegæringerne.

Landsretten tillod sagsøger at føre et vidne, men tog ikke i øvrigt sagsøgers anmodning om vidneførsel eller edition til følge

Landsretten tillod sagsøger at føre et vidne.

Landsretten tillod ikke sagsøger at føre de resterende syv vidner, idet landsretten skønnede, at vidneforklaringerne om de angivne temaer var uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.

Herudover tog landsretten ikke sagsøgers begæringer om edition til følge, idet landsretten fandt, at de omhandlede dokumenter ville være uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341, og at nogle af oplysningerne ville kunne tilvejebringes i forbindelse med partsforklaringen fra advokaten, der udarbejdede advokatundersøgelsen.

For så vidt angår advokatundersøgelsens (skriftlige) konklusion bemærkede landsretten i øvrigt, at sagsøger (mundtligt) var gjort bekendt med konklusionen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/26744.