Flygtningekonventionens artikel 31 i en straffesag mod en udlænding

I november 2022 blev en 31-årig syrisk mand anholdt ved den dansk-tyske grænse, fordi han foreviste et ægte italiensk identifikationskort, som tilhørte en anden person. Manden, som blev sigtet for personelfalsk, oplyste til politiet, at han ville besøge en søster i Danmark, og at han efterfølgende ville søge asyl i Tyskland. Han oplyste også, at han oprindeligt var flygtet fra Syrien, hvor han var efterlyst, fordi han var deserteret fra den syriske hær.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig. Han forklarede blandt andet, at han var flygtet fra Syrien til Tyrkiet, hvor han havde boet i længere tid, inden han rejste videre til Grækenland, hvor han havde opholdt sig i ca. 2 måneder. Efter opholdet i Grækenland tog han videre til Spanien og derfra videre til Frankrig, Belgien og Tyskland, inden han rejste ind i Danmark. Han havde ikke søgt asyl i andre lande.

Byretten idømte 14 dages fængsel og udvisning med indrejseforbud i 6 år

Under henvisning til, at den syriske mand uden forbehold havde erkendt sig skyldig, og at tilståelsen støttedes af de oplysninger, der i øvrigt forelå, fandt byretten det bevist, at manden var skyldig i personelfalsk efter straffelovens § 174. Straffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.

Retten tog også anklagemyndighedens udvisningspåstand til følge, da udvisning af den syriske mand ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten lagde herved vægt på, at manden ikke havde nogen tilknytning til Danmark. Indrejseforbuddets længde blev fastsat til 6 år.

Efter byrettens dom ansøgte den syriske mand i december 2022 om asyl i Danmark, og han fik i november 2023 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

I januar 2024 ankede mandens nye forsvarer byrettens dom fra november 2022 med påstand om frifindelse navnlig med henvisning til Flygtningekonventionens artikel 31.

Efter en samlet vurdering af sagsforløbet admitterede landsretten i april 2024 anken. Over for mandens frifindelsespåstand nedlagde anklagemyndigheden påstand om stadfæstelse af byrettens dom.

På tidspunktet for landsrettens behandling af straffesagen havde manden haft lovligt ophold i Danmark var ca. 9 måneder.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at indrejseforbuddet blev nedsat til 4 år

For landsretten forklarede den syriske mand blandt andet, at han ved indrejsen til Danmark ikke havde været klar over, om han skulle søge asyl. Hos politiet og i retten var han blevet spurgt, om han ville søge asyl. Han vidste ikke, at det ikke var muligt at søge asyl i Tyskland, når han var blevet anholdt i Danmark. Flygtningekonventionen havde ikke været nævnt.

Landsretten tiltrådte, at den syriske mand var fundet skyldig som fastslået af byretten. Spørgsmålet var herefter, om der forelå omstændigheder, som kunne begrunde, at manden blev fritaget for straf, herunder som følge af Flygtningekonventionens artikel 31.

Det følger af artikel 31, at flygtninge, der kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed trues på en række nærmere angivne måder, og som uden tilladelse indrejser eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, ikke i disse stater skal kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse. Artikel 31 fører således til, at der i visse sager, hvor flygtninge begår en lovovertrædelse i forbindelse med indrejsen, ikke skal ske strafforfølgning af de pågældende.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at hverken Flygtningekonventionens artikel 31 eller sagens øvrige omstændigheder kunne begrunde, at den syriske mand var straffri. Landsretten lagde herved vægt på blandt andet mandens forklaring om flugten fra Syrien, opholdet i Tyrkiet i flere år, rejsen til og opholdet på ca. 2 måneder i Grækenland og den videre rejse til Danmark gennem flere europæiske lande. På den baggrund fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at han var kommet direkte fra Syrien i artikel 31’s forstand. Efter mandens forklaring lagde landsretten også til grund, at han havde oplyst, at han ikke ønskede at søge asyl i Danmark. Landsretten tiltrådte derfor, at manden var fundet skyldig i byretten, og at straffen var udmålt som sket.

Landsretten tiltrådte også, at den syriske mand var blevet udvist, men nedsatte indrejseforbuddet til 4 år, da manden havde haft lovligt ophold i 9 måneder i Danmark. Landsretten stadfæstede således byrettens dom med en ændring vedrørende indrejseforbuddet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/22785