Fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk ansvarlige

I 2019 skete der en forureningsskade i forbindelse med en distributionsvirksomheds levering af dieselolie til et selskab. Skaden skete ved, at olien blev påfyldt i tre forskellige påfyldningsstudser, hvoraf én ikke var forbundet til en olietank. Dette medførte, at olien løb ud i jorden. Selskabet havde i ordren til distributionsvirksomheden angivet i hvilken påfyldningsstuds, som olien skulle påfyldes.

Distributionsvirksomhedens forsikringsselskab betalte udgifterne til oprensningen af forureningen og fremsatte herefter regreskrav mod selskabet under henvisning til, at selskabet var ansvarligt for skaden, idet den påfyldningsstuds, der ikke var tilknyttet en olietank, ikke var korrekt afblændet.

Selskabet afviste kravet under henvisning til, at den chauffør fra distributionsvirksomheden, der havde leveret olien, havde handlet ansvarspådragende.

Distributionsvirksomhedens forsikringsselskab anlagde herefter sag mod selskabet.

Byretten frifandt selskabet

Byretten fandt, at distributionsselskabets chauffør havde handlet groft uagtsomt, samt at selskabet ikke var objektivt ansvarlig efter § 3 i lov om erstatning for miljøskader, men at selskabet selv havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have foretaget korrekt afblænding af påfyldningsstudsen. Henset til graden af uagtsomhed udvist af distributionsvirksomhedens chauffør sammenholdt med, at distributionsvirksomheden var dækket af en ansvarsforsikring, fandt retten, at forsikringsselskabet skulle bære de fulde omkostninger, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1 og 2. Byretten frifandt derfor selskabet.

Forsikringsselskabet ankede dommen.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten fandt ligesom byretten, at distributionsselskabets chauffør havde handlet groft uagtsomt, samt at selskabet ikke var objektivt ansvarligt efter § 3 i lov om erstatning for miljøskader, men at selskabet selv havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have foretaget korrekt afblænding af påfyldningsstudsen.

Landsretten henviste til, at erstatningsbyrden for en skade forvoldt ved blandt andet erhvervsmæssig virksomhed af flere solidarisk ansvarlige skadevoldere, hvoraf kun den ene er dækket af en ansvarsforsikring, i det indbyrdes forhold mellem skadevolderne i medfør af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1 og § 25, stk. 2, 2. pkt., skal bæres af den ansvarsforsikringsdækkede skadevolder, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. U 2000.2058 H.

Landsretten fandt, at den uagtsomhed, som selskabet havde udvist ved at tage en olietank ud af drift uden at iagttage reglerne i olietankbekendtgørelsen og på en sådan måde, at den indtrufne forureningsskade blev muliggjort, udgjorde sådanne særlige omstændigheder, der talte for at pålægge selskabet en del af erstatningsbyrden i det indbyrdes forhold mellem forsikringsselskabet og selskabet. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at selskabet skulle bære en tredjedel og forsikringsselskabet to tredjedele af erstatningsbeløbet. Landsretten ændrede således byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/15100.