Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

06 dec. 2024

Procesbevillingsnævnet

Om benyttelse af jord, der støder op til nabos hegn

Procesbevillingsnævnet har den 6. december 2024 meddelt en grundejer tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 1. juli 2024 (BS-16508/2023)

Grundejeren ejer en ejendom beliggende ud til jernbanearealer, der er ejet af Banedanmark. Grundejeren har ud mod Banedanmarks arealer opført et støjdæmpende hegn. Hegnet bliver beskadiget af selvsåede brombærbuske på Banedanmarks ejendom.

 

Ved en hegnssynskendelse blev Banedanmark pålagt minimum en gang årligt inden den 1. juni at renholde et jordstykke op til grundejerens hegn, så hegnet ikke blev beskadiget. Hegnssynet fandt, at det påhvilede Banedanmark som grundejer at renholde jordstykket op til hegnet, så det ikke beskadiges, jf. hegnslovens § 19, stk. 1, idet bevoksningen er tilbehør til den faste ejendom, desuagtet at den er selvsået. Efter hegnslovens § 19, stk. 1, må jord, der støder op til et hegn, ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved beskadiges. 

 

Banedanmark anlagde sag mod grundejeren med principal påstand om ophævelse af hegnssynets kendelse, og at grundejeren skulle anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til grundejerens hegn.

 

Byretten frifandt grundejeren

 

Uanset at der var tale om selvsåede planter, fandt retten, at beplantningen på Banedanmarks ejendom måtte anses for behandling eller benyttelse af jorden, som er omfattet af hegnslovens § 19, stk. 1. Da brombærbevoksningen trak hegnets lameller løse og derved beskadigede hegnet, kunne Banedanmark efter hegnslovens § 19, stk. 1, pålægges at renholde jorden, således at hegnet ikke blev udsat for beskadigelse.

 

Byretten frifandt derfor grundejeren, således at hegnssynets kendelse blev stadfæstet.

 

Banedanmark ankede dommen

 

Landsretten ændrede dommen og ophævede hegnssynets kendelse

 

Der var for landsretten enighed om, at grundejerens hegn var omfattet af hegnslovens regler, at brombærbuskene, der voksede på Banedanmarks ejendom, beskadigede hegnet, samt at sagen skulle afgøres efter hegnslovens § 19, stk. 1.

 

Landsretten fandt blandt andet ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet benyttelse, at også en mere passiv anvendelse efter omstændighederne kan være omfattet af hegnslovens § 19, stk. 2, men at der ved ren passiv brug kan ses mere nuanceret på de konkrete forhold og omstændigheder. Efter landsrettens opfattelse ville hegnslovens § 19, stk. 1, i visse situationer også omfatte den passive benyttelse, der består i ikke at forhindre, at selvsåede planter medfører beskadigelser af hegn.

 

Landsretten udtalte, at der på visse arealer som f.eks. skove og naturområder, men også på arealer omkring jernbaner, erfaringsmæssigt må regnes med mere ukrudt og andre selvsåede planter end på eksempelvis parcelhusejendomme. Efter landsrettens opfattelse kunne dette ikke alene tillægges betydning efter naboretlige grundsætninger men også indgå ved afgørelser efter hegnslovens § 19, stk. 1.

 

Ved den konkrete afgørelse kunne det derimod ikke i sig selv tillægges særlig vægt, hvem der ejer ejendommen med de selvsåede planter, og herunder om den pågældende ejer meget store arealer og derfor samlet set kan have betydelige udgifter ved at skulle forhindre benyttelse, der beskadiger hegn på naboejendomme.

 

Grundejerens ejendom var også ved erhvervelsen direkte nabo til et jernbaneareal. Grundejeren havde valgt at opsætte et træhegn med lameller, der ikke enkelt kunne passeres, således at grundejeren selv fra den anden side af hegnet kunne fjerne ukrudt mv. Banedanmark havde hertil oplyst, at man ikke havde indvendinger mod, at grundejeren fra den anden side af hegnet fjernede ukrudt mv., uanset om grundejeren ville befinde sig på egen ejendom eller på Banedanmarks arealer. Banedanmark havde endvidere oplyst, at man med maskiner foretog beskæring af vegetation en gang om året, men ikke helt op til hegnet, der vil kunne blive beskadiget ved maskinbrug.

 

Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at Banedanmarks benyttelse af det omhandlede areal ikke var i strid med hegnslovens § 19, stk. 1. Landsretten afsagde derfor dom i overensstemmelse med Banedanmarks principale påstand.

 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

 

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/18140.