Strafudmåling for blandt andet forsøg på voldtægt

En mand var tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21, ved på et hotelværelse at have udsat den forurettede, der studerede på et fakultet, hvor tiltalte var ansat, for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, til dels forsøg herpå, samt forsøg på voldtægt. I tiltalen var det beskrevet, at den forurettede under episoden havde sagt til tiltalte, at han skulle gå, ligesom hun havde forsøgt at hindre overgrebene ved at krydse hænderne foran sit skridt og ved presse benene sammen. Den tiltalte havde sat sig overskrævs på forurettede og fikseret hendes arme med sine ben, indtil hun formåede at vriste sig fri, hvorpå han havde forsøgt at tilskaffe sig samleje, uden hendes samtykke og uagtet hun pressede benene sammen. Tiltalte nægtede sig skyldig.

Byretten frifandt tiltalte

Byrettens flertal fandt, at tiltalte og forurettede havde afgivet sammenstemmende forklaringer om, at de befandt sig sammen på hotelværelset den pågældende nat, men modstridende forklaringer om, hvad der var sket på værelset, herunder hvorledes den fysiske kontakt havde udviklet sig og karakteren heraf. Henset til, at tiltalte og forurettede begge havde afgivet troværdige, detaljerede og konsistente forklaringer herom, samt til bevisførelsen i øvrigt, fandt flertallet, at det ikke var bevist uden for rimelig tvivl og dermed med den sikkerhed, der er nødvendig for domsfældelse i straffesager, at den tiltalte havde gjort sig skyldig i tiltalen. Flertallet stemte derfor for at frifinde tiltalte.

Mindretallet fandt, at forurettede, der modsat tiltalte afgav forklaring under strafansvar, havde afgivet en troværdig, detaljeret og konsistent forklaring om, hvad der var sket på hotelværelset. Forurettedes forklaring om, hvorledes hun flere gange verbalt og ved sine handlinger lod tiltalte forstå, at hun ikke var indforstået med de seksuelle handlinger, som han udsatte hende for, fremstod endog meget troværdige. På den baggrund fandt mindretallet det bevist, at tiltalte havde forset sig som beskrevet i anklageskriftet, og at han vidste, at forurettede ikke samtykkede heri. Mindretallet stemte derfor for at finde tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, og tiltalte blev derfor frifundet.

Landsretten fandt tiltalte skyldig og fastsatte straffen til fængsel i 1 år

Landsretten fandt, at forurettede havde afgivet en troværdig, detaljeret og konsistent forklaring om, hvad der var sket på hotelværelset den pågældende nat, herunder hvorledes hun flere gange verbalt og ved sine handlinger havde ladet tiltalte forstå, at hun ikke var indforstået med de handlinger, som han udsatte hende for. Forurettedes forklaring var desuden understøttet af to beskeder, som hun samme nat havde sendt til et andet vidne, samt af de øvrige vidneforklaringer i sagen om hendes udtalelser og ageren umiddelbart efter episoden. På den baggrund fandt landsretten det bevist, at tiltalte havde foretaget handlingerne beskrevet i tiltalen, og at han vidste, at forurettede ikke samtykkede heri. Tiltalte blev derfor fundet skyldig efter anklageskriftet.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og lagde herved vægt på forholdets karakter og alvor, herunder at forurettede som følge af parternes indbyrdes ulige forhold befandt sig i en presset situation.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/21101.

Landsrettens dom er trykt i TfK 2024.355 Ø.