Ekspropriation i forbindelse med anlæggelse af letbane

I forbindelse med anlæggelsen af Aarhus letbane blev der i 2013 eksproprieret arealer fra fire lodsejeres respektive ejendomme. Statsekspropriationskommissionen for Jylland tildelte ved afgørelser af 27. maj 2013 lodsejerne erstatning med en arealpris på 20-30 kr. pr. m². Kommissionen vurderede ikke, at der var grundlag for at tillægge arealerne forventningsværdi i forbindelse med kommunens byudviklingsplaner.

Sagerne blev indbragt for Taksationskommissionen, der forhøjede arealprisen med 10 kr. pr. m². Taksationskommissionen ville ikke udelukke, at jordens handelsværdi på ekspropriationstidspunktet kunne være væsentligt højere end fastsat af ekspropriationskommissionen på grund af en betydelig forventningsværdi på arealet. Forventningsværdien var imidlertid en direkte følge af letbanens anlæg og placering og skulle derfor efter almindelige ekspropriationsretlige principper ikke erstattes.

De fire lodsejere indbragte herefter Taksationskommissionens afgørelser for byretten i fire sager mod Aarhus Letbane I/S, Aarhus Kommune, Transportministeriet og Region Midtjylland (herefter letbanen) med påstand om yderligere erstatning, idet de eksproprierede landbrugsarealer af kommunen var udlagt som ”perspektivareal”, hvorfor prisen skulle fastsættes til 100 kr. pr. m².

Letbanen nedlagde under sagen påstand om frifindelse samt selvstændig påstand om tilbagebetaling af en del af erstatningen, da der skulle ske fradrag i erstatningen for den øgede værdi og de fordele, som letbanen havde medført for lodsejernes resterende arealer.

Byretten tildelte alle lodsejerne yderligere erstatning

Under byretssagen blev der foretaget syn og skøn. På baggrund af skønserklæringerne, byudviklingsplaner samt ejendomshandler i området fandt byretten, at anlæggelsen af letbanen var et element i, men ikke nogen forudsætning for den udnyttelse af de omhandlede perspektivarealer til byudvikling, som under alle omstændigheder måtte antages at ville ske, henset til områdernes beliggenhed i forhold til centrum af Aarhus. Retten tilsluttede sig på denne baggrund Taksationskommissionens vurdering af, at de hos lodsejernes eksproprierede perspektivarealer havde en forventningsværdi, der var uafhængig af letbanen. Byretten fastsatte på denne baggrund prisen på de eksproprierede arealer til 100 kr. pr. m².

Byretten fandt, at der ikke var grundlag for i medfør af (nu) vejlovens § 103, jf. letbanelovens § 22, stk. 4, at foretage fradrag i erstatningen for fordele forbundet med letbanen i form af den højere værdi, som letbanen havde medført for de resterende arealer, da letbanen ikke var en forudsætning for den fremtidige udnyttelse af perspektivarealerne til byudvikling.

Letbanen ankede dommen til landsretten.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten anførte for det første, at det var lodsejerne, der havde bevisbyrden for, at de ved Taksationskommissionens afgørelser ikke var tilkendt erstatning for det fulde værditab, og at der var grundlag for at tilsidesætte kommissionens skøn over størrelsen af erstatningerne. Landsretten fandt efter bevisførelsen, at lodsejerne ikke havde godtgjort, at der var det fornødne grundlag for at tilsidesætte kommissionens skøn over forventningsværdien. 

Landsretten fandt endvidere på baggrund af byudviklingsplanerne for området og vidneforklaringerne for retten, at letbanen havde været en forudsætning for en byudvikling af den karakter, der havde været planlagt i området, og at letbanen havde været nødvendig for, at der kunne ske en udvikling af perspektivarealerne. Letbanen havde dermed medvirket til en værdiforøgelse af de tilbageblivende ejendomme, som der skulle foretages fradrag for i ekspropriationserstatningen, uanset om også andre ejendomme havde opnået værdistigning som følge af anlægget. Landsretten fandt det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at værdiforøgelserne for de tilbageblivende ejendomme i forhold til de enkelte lodsejere beløbsmæssigt oversteg de af Taksationskommissionen fastsatte erstatninger, hvorfor lodsejerne skulle tilbagebetale erstatning i henhold til letbanens selvstændige påstande.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer 

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/48443, 23/50987, 23/50988 og 23/50989.