Søgsmålsfrist for afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab

Udlændinge- og Integrationsministeriet traf den 14. april 2021 afgørelse om at fratage en mand sit danske statsborgerskab. Afgørelsen var truffet på baggrund af et notat fra PET, som havde vurderet, at manden i 2016 var rejst til Syrien, hvor han havde tilsluttet sig en terrororganisation. Afgørelsen blev samme sag sendt til mandens e-Boks. I afgørelsen var blandt andet noteret, at der var en søgsmålsfrist på 4 uger.

Manden var i 2017 flyttet til Tyrkiet, og han havde ikke forinden frameldt sig den offentlige digitale postløsning (e-Boks).

Manden indbragte først den 25. februar 2022 afgørelsen for byretten.

Byretten afviste sagen

Manden forklarede under byretssagen blandt andet, at han under sit ophold i Tyrkiet havde haft e-Boks, men at han ikke havde haft et gyldigt nøglekort på tidspunktet for afgørelsen, og at det på trods af forsøg herpå ikke var lykkedes ham at få et nyt nøglekort, hvorfor han ikke havde været bekendt med søgsmålsfristen for indbringelsen af afgørelsen.

Byretten henviste til forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F, hvor blandt andet fremgik, at retten undtagelsesvist kunne tillade en indbringelse efter 4 uger i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kunne godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen, og at det ikke ville være et undskyldeligt forhold, at parten selv havde bragt sig i en situation, hvor det ikke havde været muligt for vedkommende at tilgå sin e-Boks eller læse Statstidende.

Byretten fandt, at ansøger ikke havde godtgjort, at der forelå sådanne undskyldelige omstændigheder, at retten undtagelsesvist kunne tillade, at sagen blev indbragt for byretten efter udløbet af fristen på 4 uger i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, hvorfor byretten afviste sagen. Byretten lagde i denne forbindelse vægt på, at manden havde haft mulighed for at skaffe sig et nøglekort ved at bestille en midlertidig adgangskode på en dansk repræsentation i Tyrkiet, og at manden derfor selv havde bragt sig i en situation, hvor det ikke var muligt for ham at tilgå sin e-Boks.

Landsretten ændrede byrettens dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved byretten

Et flertal i landsretten henviste til forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F og lagde herefter til grund, at adgangen til at meddele tilladelse var snæver, men at der efter omstændighederne kunne lægges vægt på andre forhold end det i forarbejderne anførte eksempel, og at bestemmelsen måtte ses i lyset af, at adgangen til domstolsprøvelse er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti med baggrund i grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Flertallet lagde herefter vægt på mandens forklaring og anførte herefter, at selv om den manglende adgang til e-Boks til dels måtte tilskrives mandens forhold, var det under de forklarede omstændigheder, hvor manden ikke var bekendt med den verserende sag, betænkeligt at anse manden for som nævnt i forarbejderne at have bragt sig i en situation, hvor det ikke var muligt for ham at tilgå sin e-Boks, og hvor hans ukendskab til fristen derfor ikke var et undskyldeligt forhold, der kunne indgå i afgørelsen om oprejsningsbevilling. Henset hertil og til mandens indsigelser mod rigtigheden af afgørelsen samt til, at afgørelsen var særdeles indgribende, da manden var født og opvokset i Danmark, fandt flertallet efter en samlet vurdering, at der undtagelsesvist var grundlag for at tillade manden at indbringe sagen for retten.

Mindretallet i landsretten fandt, at manden ikke havde godtgjort, at det skyldtes undskyldelige forhold, at han ifølge sin forklaring ikke blev bekendt med indbringelsesfristen, og at der ikke på denne baggrund eller i øvrigt var grundlag for undtagelsesvist at tillade, at sagen blev indbragt for domstolene efter fristens udløb.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/51239.