Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

23 feb 2024

Procesbevillingsnævnet

Spørgsmål om afsvækkelse af formodningen for et patents gyldighed

Procesbevillingsnævnet har den 22. februar 2024 meddelt to selskaber tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 15. december 2023 (BS-5667/2023, BS-7310/2023 og BS-27713/2023).

Et selskab B indgav i henholdsvis juli og august 2022 begæringer om midlertidige forbud og påbud mod henholdsvis V og S med hensyn til fremstilling, udbud mv. af lægemidler til behandling af multipel sklerose. V og S påstod sagerne nægtet fremme og gjorde til støtte herfor navnlig gældende, at det patent (stridspatentet), som B baserede sine begæringer på, og som var udstedt efter prøvelse i EPO’s Examining Division (det europæiske patentkontors prøvelsesafdeling), var ugyldigt.

Sø- og Handelsretten nægtede fremme af sagen mod V og meddelte forbud og påbud i sagen mod S  

I sagen mellem B og V fandt Sø- og Handelsretten, at stridspatentet var ugyldigt som følge af manglende basis, og allerede som følge deraf fandtes der ikke grundlag for at tage B’s begæring om midlertidigt forbud til følge.

I sagen mellem B og S, der navnlig gjorde gældende, at stridspatentet manglede nyhed og opfindelseshøjde, anførte Sø- og Handelsretten, at det havde formodningen for sig, at stridspatentet var gyldigt, og at S ikke i tilstrækkelig grad havde svækket denne formodning. Sø- og Handelsretten fandt herefter, at B havde sandsynliggjort sin ret, og at betingelserne for at nedlægge midlertidigt forbud og påbud i øvrigt var opfyldt. B’s anmodning blev herefter taget til følge mod sikkerhedsstillelse.

Landsretten meddelte forbud i sagen mod V og stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse i sagen mod S

Sø- og Handelsrettens kendelser blev kæret til Østre Landsret, og under sagens behandling i landsretten fremkom Opposition Division ved EPO (på baggrund af et forsøg, som omtaltes i en artikel) med en foreløbig vurdering, hvorefter stridspatentet måtte anses for ugyldigt som følge af utilstrækkelig beskrivelse.

Landsretten anførte blandt andet, at der bestod en formodning for, at stridspatentet var gyldigt, og at det påhvilede V og S som dem, der gjorde indsigelse mod patentets gyldighed, at godtgøre, at det grundlag, på hvilket EPO havde besluttet at udstede patentet, var så klart mangelfuldt eller fejlagtigt, at den vurdering, som Examining Division havde foretaget af gyldighedsbetingelserne, var så klart fejlagtigt, at den nævnte formodning for patentets gyldighed ikke kunne opretholdes.

Videre anførte landsretten, at når hensås til karakteren mv. af det i artiklen beskrevne forsøg samt forfatterens forbehold med hensyn til, hvilke konklusioner der kunne drages af forsøget, herunder at der var behov for yderligere undersøgelser, fandt landsretten, at forsøget og Opposition Division’s vurdering, som kun var en foreløbig vurdering, ikke medførte en sådan svækkelse af gyldighedsformodningen, at B ikke kunne anses for at have den ret, som blev påberåbt.

Landsretten meddelte herefter midlertidigt forbud og påbud til V mod sikkerhedsstillelse og ændrede dermed Sø- og Handelsrettens kendelse om ikke at meddele forbud til V, ligesom landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse om at meddele midlertidigt forbud og påbud til S.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/51515 og 23/51642.