Afvisning af ankesag efter retsplejelovens § 368 a

Parterne var forældre til et barn på i dag 13 år. Faren fik ved dom i november 2022 forældremyndigheden alene over barnet. Ved dommen blev der endvidere truffet afgørelse om, at barnet skulle have samvær med moren hver anden weekend. Moren fik i februar 2023 tilhold af politiet mod at kontakte og følge efter barnet. Moren blev desuden varetægtsfængslet som følge af adskillige overtrædelser af tilholdet. Barnet udtrykte klart ønske om ikke at have kontakt med sin mor.

I marts 2023 traf Familieretshuset afgørelse om ophævelse af samværet med moren, hvilket blev stadfæstet af familieretten i april 2023. Moren anmodede efterfølgende om overførsel af forældremyndigheden til sig og om, at der blev fastsat et overvåget samvær mellem barnet og faren. Familieretshuset traf i juni 2023 afgørelse om afslag på morens anmodning om at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær for hende, og denne afgørelse blev indbragt for familieretten.

Under sagen nedlagde faren påstand om, at barnet ikke skulle have samvær med moren. Moren nedlagde selvstændig påstand om, at forældremyndigheden over barnet skulle overføres til moren alene, subsidiært at der skulle etableres fælles forældremyndighed med barnets bopæl ved moren. Moren nedlagde endvidere påstand om, at barnets samvær med faren skulle være overvåget. Mere subsidiært nedlagde moren påstand om frifindelse over for farens påstand om ophævelse af samværet.

Familieretten ophævede samværet med moren og frifandt i øvrigt faren

Familieretten bemærkede, at de af moren under sagen fremførte beskyldninger mod faren om overgreb mv. mod barnet ikke havde støtte i sagens oplysninger. Retten bemærkede ydermere, at morens forklaring og adfærd i retten forekom påfaldende.

Herefter og henset til barnets modstand mod at have samvær med moren, fandt familieretten, at det var bedst for barnet ikke at have samvær med moren, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3, jf. § 4.

Familieretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at gøre forældremyndigheden fælles eller overføre denne til moren.

Landsretten afviste ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a

Moren ankede familierettens dom til landsretten og gentog sine påstande for familieretten. Faren påstod ankesagen afvist i medfør af retsplejelovens § 368 a.  

Landsretten bemærkede indledningsvist, at man var enig i familierettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen. Herefter anførte landsretten, at henset hertil samt til, at moren havde nedlagt de samme påstande som for familieretten, og der ikke forelå oplysninger om nye synspunkter eller nye oplysninger i forbindelse med indlevering af anken, at der ikke var udsigt til, at ankesagen ville få et andet udfald end i familieretten. Landsretten konkluderede herefter, at de anførte omstændigheder talte imod, at sagen skulle behandles i to instanser, selvom sagen vedrørte forældremyndighed, fastsættelse af bopæl og samvær.

Landsretten afviste derfor sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/00061.

Det kan i øvrigt bemærkes, at Procesbevillingsnævnet meddelte appeltilladelse til Højesteret i en lignende sag den 11. januar 2024. Denne sag blev behandlet under j.nr. 23/46880.