Kære af delafgørelse, der har afsluttet et af kravene i sagen

Selskab A havde i december 2014 købt en del af aktiekapitalen i selskab B. I 2021 lagde selskab A sag an mod det revisionsfirma, der var revisor for selskab B i perioden for 2013-2017. Selskab A nedlagde for byretten følgende påstande: Påstand 1 om betaling af principalt 25 mio. DKK, subsidiært 4,1 mio. NKK og 2.421.605 DKK og påstand 2 om betaling af 1.5 mio. DKK.

Revisionsselskabet nedlagde heroverfor principal påstand om afvisning blandt andet blev henvisning til, at selskab A ikke havde søgsmålskompetence. Byretten udskilte spørgsmålet om søgsmålskompetence til særskilt behandling.

Byretten afviste påstand 1 og fremmende sagen angående påstand 2

Ved byrettens kendelse af 7. juni 2023 blev selskab A’s påstand 1 afvist under henvisning til, at selskab A ikke havde søgsmålskompetence angående påstand 1, mens det blev bestemt, at sagen skulle fremmes til realitetsbehandling vedrørende påstand 2. Byretten fremsendte i forbindelse med kendelsen kærevejledning om retsplejelovens § 253, stk. 4 og 5.

Selskab A ansøgte om Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære til Østre Landsret den 21. juni 2023. Ved brev af 10. november 2023 meddelte Procesbevillingsnævnet, at det efter nævnets opfattelse ikke var åbenbart, om kære krævede nævnets tilladelse efter retsplejelovens § 253, stk. 4. Det blev herefter telefonisk aftalt med advokaten for selskab A, at de ville kære kendelsen til landsretten direkte via byretten, og den 17. november 2023 anmodede selskab A landsretten om tilladelse til kære af byrettens kendelse efter kærefristens udløb.

Landsretten fandt ikke grundlag for at admittere kæremålet efter kærefristens udløb

Landsretten fandt ikke grundlag for undtagelsesvis at tillade kære efter kærefristens udløb. Landsretten bemærkede, at byrettens kendelse var en delafgørelse omfattet af retsplejelovens § 253. Da byrettens behandling af kravet omfattet af påstand 1 blev afsluttet ved byrettens kendelse, var byrettens afgørelse vedrørende dette krav ikke omfattet af retsplejelovens § 253, stk. 3. Adgangen til at kære byrettens afgørelse vedrørende dette krav var derfor ikke begrænset af retsplejelovens § 253, stk. 4 og 5, men omfattet af de almindelige kæreregler, herunder fristen i retsplejelovens § 394, stk. 1. Landsretten henviste til, at det påhvilede partsrepræsentanten for selskab A at undersøge reglerne for iværksættelse af kære, og at byrettens vedlagte kærevejledning vedrørende retsplejelovens § 253, stk. 4 og 5, var adresseret til begge parter og havde generel karakter.

Landsrettens afgørelse er trykt i UfR 2024.1613 Ø.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/01956.