Udvisning efter uagtsomt manddrab af en ustraffet pakistansk statsborger

Den tiltalte person var pakistansk statsborger og født samt opvokset i Danmark. Han havde aldrig været i Pakistan. Han var ugift og havde ingen børn. Han var ikke tidligere straffet eller advaret om udvisning. Han havde gode personlige forhold og var tæt på at blive student.

Den tiltalte var den 20. juni 2021 som 19-årig impliceret i et færdselsuheld, hvor forurettede afgik ved døden. Den tiltalte blev herefter tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 1. pkt., jf. 2. pkt., samt fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252, stk. 1, herunder flere færdselslovsovertrædelser om blandt andet kapkørsel. Sagen blev behandlet som en nævningesag.

Byretten idømte den tiltalte fængsel i 3 år og 9 måneder og meddelte ham en advarsel om udvisning

Byretten fandt det bevist, at tiltalte havde kørt kapkørsel i tættere bebygget område og ind i lyskryds og over fodgængerfelter med meget højere hastighed end den tilladte og visse steder op mod 145 km/t. Retten fandt, at tiltalte ved sin kørsel ikke alene havde undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed og undladt at efterkomme de anvisninger for færdslen, som var givet ved færdselstavler, men bevidst havde sat sig ud over hensynet til andres sikkerhed, og at den tiltaltes kørsel under disse omstændigheder måtte anses som særlig hensynsløs, hvorfor den tiltalte var skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 1. pkt., jf. 2. pkt. Byretten fandt det dog ikke godtgjort, at der under kørselsforløbet forud for påkørslen af forurettede havde været episoder, der medførte, at forurettedes eller andres liv eller førlighed konkret havde været udsat for nærliggende fare. På denne baggrund og i øvrigt således, som forholdet var beskrevet i anklageskriftet, blev den tiltalte frifundet for straffelovens § 252, stk. 1.

Byrettens flertal idømte den tiltalte fængsel i 3 år og 9 måneder.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder den idømte straf, den kriminalitet, den tiltalte var dømt for, og omstændighederne derved sammenholdt med den tiltaltes personlige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Pakistan, fandt byretten, at en udvisning af den tiltalte ville være i strid med artikel 8 i EMRK. Byretten lagde herved navnlig vægt på, at den idømte straf i al væsentlighed relaterede sig til et uagtsomhedsdelikt, og at den tiltalte ikke tidligere var straffet. Byretten tildelte derfor den tiltalte en advarsel om udvisning.

Landsretten skærpede straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder samt udvisning af den tiltalte med et indrejseforbud i 6 år

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse af straffen og udvisning. Anklagemyndigheden nedlagde endvidere påstand om berigtigelse af tiltalen, hvilken landsretten trods den tiltaltes forsvarers protest ved kendelse tog til følge.

Landsretten fandt på baggrund af den tiltaltes kørsel, at den tiltalte måtte anses at have haft forsæt til konkret fareforvoldelse vedrørende den forurettedes liv, ligesom den forurettedes død kunne tilregnes den tiltalte som uagtsomt forvoldt. Der kunne derfor straffes i sammenstød mellem straffelovens § 252 og § 241, og den tiltalte var herefter skyldig i overensstemmelse med det berigtigede anklageskrift.

Landsretten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at den tiltalte var fundet skyldig i forsætlig fareforvoldelse og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Landsrettens flertal idømte den tiltalte fængsel i 4 år og 6 måneder.

Landsrettens flertal fandt efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet, at de hensyn, der talte for udvisning af den tiltalte, efter en samlet vurdering var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der som følge af den tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark, talte imod udvisning. Den tiltalte blev på denne baggrund udvist med et indrejseforbud i 6 år, da dette ikke ville udgøre et uproportionalt indgreb, uanset at den tiltalte var født og opvokset i Danmark og ikke tidligere var straffet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/46479.