Urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om momslån under covid-19

Tiltalte havde i maj 2020 som direktør i en virksomhed ansøgt om et rentefrit lån til betaling af moms på i alt 199.498 kr. I forbindelse med ansøgningen oplyste tiltalte, at ingen person i virksomheden inden for de seneste 10 år var dømt for skatte- eller afgiftssvig, uagtet at tiltalte i 2019 var dømt for overtrædelse af momsloven.

Det fulgte af den dagældende § 9, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsudgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter mv. i forbindelse med Covid-19, at den der forsætligt eller groft uagtsomt afgav urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiede oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af blandt andet momslån straffes med bøde. Af lovens § 9, stk. 3, fulgte videre, at den der overtrådte § 9, stk. 1 med forsæt til at opnå større udbetalinger, end vedkommende var berettiget til efter lovens § 1-4, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf var forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter straffelovens § 81 d, der nu er ophævet, fulgte det, at den straf, der er foreskrevet i straffelovens § 289 a, kunne forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen havde baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at den tiltalte kan idømmes en bøde som tillægsstraf, når den tiltalte ved lovovertrædelsen, har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre. Ved udmålingen af en tillægsbøde efter § 50, stk. 2, skulle der efter § 81 d, stk. 3, i forbindelse med lovovertrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.

Af § 81 d, stk. 2, fremgik det endelig, at hvis en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser havde fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget var opnået eller søgt opnået kompensation, herunder lån, fra hjælpepakker til imødegåelsen af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kunne straffen forhøjes således, at den blev fire gange så høj.

I januar 2022 blev direktøren tiltalt for socialt bedrageri efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og påstand om, at tiltalte skulle idømmes en tillægsbøde, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 50, stk. 2.

Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse § 289 a men frifandt tiltalte for påstanden om tillægsbøde

Byretten fandt tiltalte skyldig i tiltalen med den begrænsning, at tiltalte alene havde forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig selv eller andre og fastsatte straffen til fængsel i et år, hvoraf de 6 måneder blev gjort betinget. Tiltalte blev frifundet for påstanden om tillægsbøde. Byretten henviste til, at tiltalte måtte have været klar over, at hun afgav urigtige oplysninger med henblik på uberettiget at opnå lån til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Da tiltalte ved lovovertrædelsen ikke havde opnået eller tilsigtet at opnå økonomiske vinding for sig selv eller andre frifandt byretten tiltalte for påstanden om tillægsbøde.

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten. Tiltaltes advokat gjorde blandt andet gældende, at forholdet ikke skulle henføres under straffelovens § 289 a, men at der alene skulle ske domfældelse efter § 9 i særloven om rentefrie lån.

Landsretten fastsatte straffen til betinget fængsel i 1 år og idømte en tillægsbøde

Landsretten fandt, at tiltalte ved sin handling tilsigtede at opnå udbetaling af et rentefrit lån til virksomheden, og at overtrædelsen af straffelovens § 289 a således var sket med forsæt til at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding. Landsretten tiltrådte herefter den af byretten udmålte fængselsstraf på 1 år, men gjorde hele straffen betinget med vilkår om prøvetid, tilsyn af Kriminalforsorgen og samfundstjeneste. Landsretten idømte desuden tiltalte en tillægsbøde på 790.000 kr., jf. straffelovens § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/42973.