1 års fængsel og udvisning af udlænding, der kom til Danmark som 7-årig

Tiltalte er somalisk statsborger født i oktober 1997. Tiltalte flygtede med sine søskende fra Somalia til Etiopien som 4-årig og kom til Danmark kort forinden han fyldte 8 år. Tiltalte har ingen familiemedlemmer i Somalia og har sin mormor, søskende og flere andre familiemedlemmer i Danmark. Tiltalte er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Tiltalte blev i 2023 færdig med en hf-uddannelse.

Tiltalte er tidligere straffet, herunder for blandt andet røveri, brugstyveri, overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer samt knivloven. Tiltalte blev i 2015 idømt 1 år og 3 måneders fængsel for et hjemmerøveri, samt vidnetrusler og for at være flygtet fra varetægtsfængsling efter at have truet en tjenestegørende medarbejder med en skruetrækker. Tiltalte blev ved samme dom betinget udvist med en prøvetid på 2 år. Tiltalte var 17 år på gerningstidspunkterne.

I den foreliggende straffesag var tiltalte sammen med en anden person tiltalt for forsøg på røveri og overtrædelse af knivloven for i august 2021 at have forsøgt at aftvinge en taxachauffør penge, ved blandt andet at sætte en kniv op foran chaufførens hals og slået chaufføren flere gange inden det lykkedes chaufføren at køre fra stedet.

Tiltalte var desuden tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, og til dels forsøg herpå, ved i december 2021 som varetægtsfængslet i en anden straffesag at have slået ud efter og tildelt en medindsat slag ved hovedet med en genstand.

Tiltalte erkendte sig skyldig for så vidt angår forholdet om røveriforsøget. For så vidt angår forholdet om volden begået i arresten erkendte tiltalte at have slået forurettede 1-2 gange på kroppen, men gjorde gældende at der var tale om simpel vold omfattet af straffelovens § 244, og at handlingerne var foretaget i nødværge.

Byretten idømte tiltalte fængsel i 1 år og udviste tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 6 år

For så vidt angår volden begået i arresten fandt byretten, at forholdet kunne henføres under straffelovens § 244 og at tiltaltes handlinger ikke var foretaget i nødværge, hvorfor tiltalte fandtes skyldig i vold og forsøg på vold.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et kortvarigt røveriforsøg begået af to i forening, hvor der blev holdt en kniv op foran en taxachaufførs hals, og at tiltalte tidligere var dømt for lignende kriminalitet.

Byretten udviste samtidig tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Byretten anførte blandt andet, at tiltalte havde boet i Danmark siden han var 3 år gammel, hvorfor der skulle foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning. Byretten fandt navnlig efter karakteren og grovheden af den aktuelle kriminalitet og set i lyset af tiltaltes tidligere kriminalitet og betingede udvisning, at de hensyn, der talte for udvisning af tiltalte, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Somalia talte imod udvisning. Byretten henviste videre til, at tiltalte gennem sin familie måtte have et vist kendskab til det somaliske sprog og til somalisk kultur, hvorfor han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia.

Tiltalte ankede dommen med påstand om formildelse og frifindelse for udvisningspåstanden.

Mens ankesagen verserede blev tiltalte idømt to bødestraffe for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer for forhold begået efter afsigelsen af byrettens dom.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

For så vidt angår strafudmålingen bemærkede landsretten, at der var tale om en tillægsstraf, og at den fandtes passende udmålt henset til især karakteren og grovheden af røveriforsøget samt at volden mod den medindsatte var begået under en varetægtsfængsling, og at der var tale om vold i gentagelsestilfælde.

Under henvisning til de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten at tiltalte var blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Landsretten bemærkede dog, at tiltalte var næsten 8 år, da han indrejste i Danmark, hvorfor han måtte have en større tilknytning til Somalia og landets sprog og kultur, end byretten havde lagt til grund. Landsretten bemærkede hertil, at tiltaltes forstraf for røveri ikke kunne anses for ungdomskriminalitet (”juvenile delinquency”) som det skal forstås og som det var tilfældet i Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sagen 1683/03, Maslov mod Østrig. Afslutningsvis bemærkede landsretten, at selvom tiltalte havde færdiggjort en hf-uddannelse efter gerningstidspunkterne, havde han efter byrettens dom fortsat sin kriminelle adfærd, idet han var blevet idømt bødestraffe for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer efter afsigelsen af byretsdommen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/04443.