Ophør af kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven ved ophold i Tyskland

En tiltalt mand kom den 9. september 2014 til Danmark, hvor han søgte asyl. Den tiltalte blev ved dom i 2020 idømt 30 dages fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Efter afsoning af dommen blev den tiltalte pålagt opholds-, melde- og underretningspligt efter hjemrejseloven. Den tiltalte overholdt pligterne i en periode, hvorefter han i maj 2021 blev registreret som udeblevet.

Den tiltalte blev den 30. januar 2023 anholdt i Danmark og herefter tiltalt for manglende overholdelse af de pålagte kontrolforpligtelser, jf. straffelovens § 143, jf. blandt andet hjemrejselovens § 24, stk. 6. Den tiltalte forklarede, at han den 8. september 2021 var udrejst af Danmark, hvor han først havde taget ophold i Sverige og senere taget ophold i Tyskland med sin familie, og hvor han havde søgt om asyl.

Byretten idømte den tiltalte 1 år og 9 måneders fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud for bestandig

Byrettens flertal lagde det som ubestridt til grund, at den tiltalte ikke havde overholdt sine forpligtelser efter Hjemrejsestyrelsens afgørelser. For så vidt angik den tiltaltes manglende overholdelse af forpligtelserne, efter han rejste til Tyskland, fandt flertallet det bevist, at den tiltalte under de foreliggende omstændigheder havde indset muligheden for, at de pålagte pligter ikke bortfaldt ved udrejsen til Tyskland, og at den tiltalte havde forholdt sig accepterende hertil. Byrettens flertal fandt herefter den tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet vedrørende hele den pågældende periode, og byrettens flertal henførte derfor overtrædelserne under straffelovens § 143.

Byrettens mindretal fandt, at der ikke var ført det til domfældelse fornødne bevis for, at den tiltalte havde haft forsæt til at overtræde sine forpligtelser, men at overtrædelserne alene var sket ved uagtsomhed, hvorfor den tiltalte skulle frifindes for overtrædelse af straffelovens § 143.

Den tiltalte blev herefter idømt fængsel i 1 år og 9 måneder samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

Landsretten idømte den tiltalte 6 måneders fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år

Landsretten tiltrådte, at den tiltalte for så vidt angik overtrædelserne i perioden fra den 31. maj til den 30. august 2021 var skyldig efter anklageskriftet. Landsretten anførte herefter, at det var ubestridt, at den tiltalte i perioden fra den 8. september 2021 til den 5. januar 2023 ikke havde befundet sig i Danmark, og at det efter sagens oplysninger måtte lægges til grund, at han opholdt sig først i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte asyl med sin familie med henblik på at tage varigt ophold der.

Landsretten bemærkede herefter, at det ikke fremgik af hjemrejseloven, dennes forarbejder eller selve afgørelserne om pålæg af kontrolforanstaltninger, hvornår melde-, opholds- og underretningspligterne ophørte. Det måtte dog også efter lovens forarbejder lægges til grund, at der gjaldt et proportionalitetskrav, og at Hjemrejsestyrelsen således løbende skulle kunne fremlægge oplysninger, der viste, at der var et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til formålet hermed.

På denne baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at det under de foreliggende omstændigheder var proportionalt at opretholde de pålagte kontrolforanstaltninger i den periode, hvor den tiltalte ikke opholdt sig i Danmark, og der var derfor ikke grundlag for at straffe ham for manglende overholdelse af opholds-, melde- og underretningspligterne i den pågældende periode. Det forhold, at den tiltalte ikke havde forladt Schengen-området, og at han derfor muligt kunne ”Dublin-forhandles” tilbage til Danmark, kunne efter ordlyden af hjemrejseloven og dennes forarbejder ikke føre til en anden vurdering af den tiltaltes strafferetlige ansvar i relation til den rejste tiltalte. Den tiltalte blev derfor frifundet for overtrædelse af kontrolforpligtelser i perioden den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023.

Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 143 og idømte derfor den tiltalte fængsel i 6 måneder samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/48510.