Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandsk voldgiftskendelse

Ved en aktieoverdragelsesaftale indgået i 2017 investerede en investor i alt 200.000 kinesiske yen i en kinesisk virksomhed. Denne virksomhed var stiftet af en kinesisk mand, der siden 2005 havde boet i Danmark. Af aktieoverdragelsesaftalen fremgik, at eventuelle tvister skulle løses ved voldgift ved Shanghai Arbitration Commission i Kina (herefter voldgiftsretten).

I 2018 fremsatte investoren et krav om tilbagebetaling af sin investering overfor den herboende kinesiske virksomhedsejer. I 2020 indgav investoren en anmodning til voldgiftsretten i Kina om at behandle investorens krav.

I slutningen af 2020 afsagde voldgiftsretten en voldgiftskendelse, hvorved virksomhedsejeren blev dømt til at tilbagebetale investorens investering. Af voldgiftskendelsen fremgik, at sagen var lovligt forkyndt for virksomhedsejeren, da sagens dokumenter var fremsendt til virksomhedsejerens adresser i Kina. Af voldgiftskendelsen fremgik dog også, at voldgiftssagens dokumenter var blevet returneret af posthuset.

I 2021 indgav investorens danske advokat en anmodning til Fogedretten i Aarhus om fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen over for virksomhedsejeren, da virksomhedsejeren ikke betalte.  

Fogedretten nægtede sagens fremme

Fogedretten lagde til grund, at virksomhedsejeren på tidspunktet for forkyndelserne af voldgiftsdokumenterne i Kina opholdt sig i Danmark. Fogedretten lagde endvidere til grund, at det stod investoren klart, at virksomhedsejeren havde bopæl i Danmark. I den forbindelse havde investoren haft mulighed for at fremskaffe virksomhedsejerens danske adresse til brug for voldgiftsrettens behandling af sagen, herunder til brug for voldgiftsrettens forkyndelse af sagen. På denne baggrund fandt fogedretten, at investoren ikke havde opfyldt betingelserne i voldgiftsrettens eget regelsæt om behørig meddelelse til virksomhedsejeren om voldgiftssagen, og at voldgiftskendelsen dermed ikke kunne fuldbyrdes overfor virksomhedsejeren med henvisning til voldgiftslovens § 39, stk. 1, nr. 1, litra b.

Fogedretten nægtede herefter sagens fremme.

Landsretten ophævede fogedrettens kendelse, og hjemviste sagen til fremme

I sagen ved landsretten indgik oplysninger, som var fremskaffet med bistand fra det Kongelige Danske Generalkonsulat i Shanghai (herefter Generalkonsulatet). Oplysningerne var fremskaffet på baggrund af en forespørgsel fra virksomhedsejerens advokat til Generalkonsulatet vedrørende bistand til at klarlægge voldgiftsrettens forkyndelsesproces. Af disse oplysninger fremgik blandt andet, at voldgiftsretten havde forkyndt sagen for virksomhedsejeren efter afsigelsen af voldgiftskendelsen. Forkyndelsen var sket ved fremsendelse af to breve til to adresser i Kina. Af påtegningen fra den ene fremsendelse fremgik, at virksomhedsejeren skulle have nægtet at modtage brevet. Af påtegningen fra den anden fremsendelse fremgik, at virksomhedsejeren ikke var kendt på adressen.

Virksomhedsejeren og hans kollegaer forklarede for landsretten, at han ikke var indrejst i Kina i 2020 og dermed i perioden for voldgiftssagens behandling, hvilket blandt andet blev understøttet af stempler i virksomhedsejerens pas.

Landsretten udtalte, at det af forarbejderne til voldgiftslovens § 39, stk. 1, nr. 1, litra b, blandt andet fremgår, at tilsidesættelse af fundamentale retsplejeprincipper som partsoffentlighed og kontradiktion kunne medføre, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse skulle nægtes. Det afgørende i denne henseende var, om en voldgiftskendelse var afsagt uden at den part, mod hvem voldgiftskendelsen var påberåbt, havde haft behørig adgang til at fremføre sin sag.

Landsretten fandt, at virksomhedsejeren ikke ved de afgivne forklaringer, stemplerne i hans pas eller bevisførelsen i øvrigt havde godtgjort, at betingelserne for at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen i medfør af voldgiftslovens § 39, stk. 1, nr. 1, litra b, var opfyldt.

Landsretten ophævede herefter fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fremme af investorens krav i fogedretten. 

 Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/09865.