Anke af privat straffesag om injurier

Kvinden havde anlagt en privat straffesag om injurier mod en tidligere lejer med påstande om anerkendelse af, at nogle af lejeren fremsatte udtalelser var uberettigede, samt om betaling af en tortgodtgørelse på 10.000 kr. Ved byrettens dom blev lejeren frifundet, og kvinden ankede derpå dommen til landsretten med samme påstande som for byretten.

Landsretten afviste ankesagen

Landsretten anførte, at private straffesager, der efter retsplejelovens § 989 behandles efter reglerne om den borgerlige retspleje, som udgangspunkt også må anses for omfattet af de anke- og kærebegræningsregler, der finder anvendelse i den borgerlige retspleje. Ifølge retsplejelovens dagældende § 368, stk. 1, 2, pkt., kunne sager angående krav, der efter påstanden havde en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kun ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Der var hverken i bestemmelsen ordlyd eller forarbejder grundlag for at antage, at bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse på private straffesager, hvor der ikke er nedlagt påstand om straf. Den omstændighed, at der efter retsplejelovens dagældende § 902, stk. 2, nr. 4, var fri ankeadgang til landsretten i straffesager, hvor byretten havde idømt andre offentligretlige følger, herunder mortifikation, kunne heller ikke medføre fri ankeadgang i det foreliggende tilfælde. Da dommen derfor kun kunne ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens dagældende § 368, stk. 1, 2. pkt., og da sådan tilladelse ikke forelå, afviste landsretten anken.

Landsrettens dom er trykt i U 2024.2851 V.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/11115.