27 jun. 2024
Procesbevillingsnævnet
Inhabilitet i ansættelsesmæssige situationer
Procesbevillingsnævnet har den 20. juni 2024 meddelt en myndighed tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 22. marts 2024 (BS-7625/2024).
En personskadesag mellem en skadelidt og myndigheden blev forelagt Retslægerådet. Under Retslægerådets behandling af sagen deltog en professor, der var ansat som ledende lægekonsulent ved myndigheden. I sin ansættelse ved myndigheden var professorens rolle at deltage i ansættelse af nye lægekonsulenter, være mentor for lægekonsulenterne, være overreferent ved lægefaglig uenighed og deltage i afklaring af forståelse af domme og praksis. Professoren havde ikke deltaget i den konkrete sags behandling ved den pågældende myndighed.
Retslægerådet fandt ikke, at professoren var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet.
Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Det følger af retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 1, at ingen må handle som dommer i en sag, når han selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald. Det følger af retsplejelovens § 61, at ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.
Retsplejelovens § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå reel risiko for, at en sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos den person, der skal medvirke i sagen.
Det følger af retsplejelovens § 199, stk. 2, at personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen efter lovens § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må udpeges som skønsmænd. Højesteret har i en kendelse af 14. januar 2014 udtalt, at princippet i retsplejelovens § 61 ligeledes finder anvendelse ved bedømmelsen af skønsmænds habilitet i medfør af retsplejelovens § 199, stk. 2 (dengang § 197, stk. 1).
Byretten fandt, at professoren var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet
Selvom professoren ikke direkte havde deltaget i behandlingen af sagen ved myndigheden, fandt byretten, at han var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet.
Byretten lagde herved vægt på, at professorens virke havde en sådan tilknytning til den generelle sagsbehandling og til ansættelsen af lægekonsulenter, at hans ansættelse hos myndigheden var egnet til at rejse tvivl om hans upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Det var derfor uden betydning, at professoren ikke konkret havde været påvirket af sit ansættelsesforhold. Byretten bemærkede, at professorens rolle i væsentlig grad adskilte sig fra lægekonsulenter, som udførte ad hoc-opgaver for myndigheden.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse
Landsretten fandt, ligesom byretten, at professoren var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet.
Landsretten anførte, at det følger af § 4, stk. 1, i Retslægerådets forretningsorden, at den, der er inhabil i en sag, ikke må medvirke ved rådets behandling af sagen, og at inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.
Landsretten fandt derudover, at retsplejelovens regler om skønsmænds inhabilitet fandt tilsvarende anvendelse på Retslægerådets medlemmer, og at der derfor ville foreligge inhabilitet, hvis der forelå omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om den pågældendes upartiskhed, jf. retsplejelovens § 199, stk. 2, og princippet i retsplejelovens § 61.
Landsretten udtalte, at det dobbelte formål med retsplejelovens § 61 skulle fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol.
Landsretten fandt på den baggrund, at professoren som følge af sin ansættelse ved myndigheden måtte anses for at være inhabil, da han deltog i Retslægerådets behandling af sagen, uanset at han ikke havde deltaget i behandlingen af den konkrete sag hos myndigheden, jf. princippet i retsplejelovens § 61.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/09500.